Sjovt at vide om Skåne
Denne side har løst og fast om Skåne - masser af god historier - og lidt til den sjove side:
Turen går over Øresund - en guide til broturen
Vi vil have Skåne tilbage - digt af Halfdan Rasmussen: Om Skåne
Kalle på Spången - sang af Edvard Persson
Zlatan - en Skauning-helt
Åbningsnummer til Melodi Grand Prix 2017: Jeg er en Skauning
Hils på hertugen af Skåne
Gjøngehøvdingen - Danmarks mest læste bog - og en helt i Skåne
Kongelig lever i Lund
Kunstrondan i Skåne
Start Julen i Skåne
Malmøs største politiker - fra gamle dage altså
Edvard Persson: Lite grann fra ovan
Edvard Persson: Jag är en lilla påg från Skåne
Print og tag med. Alle artikler er skrevet af Kenneth Bo Jørgensen og har været bragt i aviser.
Turen går over Øresund
Foto Kenneth Bo Jørgensen
Gør turen til Sverige lidt sjovere med denne guide over Øresundsbron. De 16 km fra Kastrup til Malmø rummer langt mere end beton og asfalt.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Et biologisk mirakel, et kongeligt kys, ga-da-gung, ga-da-gung og kunstværker. Jo, den faste Øresundsforbindelse er mere end en smuk bro. Den fortæller historier hele vejen fra Kastrup til Sverige, så tag denne guide med. Men husk: Det er forbudt at standse, så du skal opleve det hele i farten.
Første attraktion er den 3510 meter lange tunnel fra Kastrup. Tunnelen består af elementer, der er slæbt fra Nordhavn og sænket ned på havbunden. Der er 20 af dem, 55.000 tons hver, de er verdens største præfabrikerede tunnelelementer. Den mest berømte er nr. 12A, for den gik det galt med. Man havde ellers forsøgt at gardere sig ved at kalde element nr. 13 for 12A. Men tunnelen lod sig ikke narre. På vej mod bunden sprang den læk, den tippede og endte helt forkert. Det kom til at koste en formue at rette op. Man passerer den først i forløbet.
Peberholmen hedder øen, som man kører op på, når der bliver lys igen. Den 4055 m lange ø mellem tunnel og broen er intet mindre end et biologisk mirakel. Øen består af smat fra bunden af Øresund. Så den var helt død, da den blev lagt her, og ingen har plantet noget siden. Alligevel har naturen sørget for en frodig kalkslette med søer, der huser tusinder af klyder, gæs og ænder. 350 sjældne sommerfuglearter er kommet hertil. Også edderkopper, en er giftig, en anden er fra Esbjerg, den har formentlig taget toget hertil. Søerne tørrer aldrig ud, så der er fugle hele sommeren. I digerne er der grønbrogede tudser, det kan blive svært at se fra bilen, men rart at vide. Især fra toget kan man se, at øens sider efterhånden er beklædt med gule rundbælg.
Biologerne på Zoologisk Museum glæder sig over Peberholmen, fordi den viser, at man ret hurtigt kan reetablere naturområder, hvis man skaber de rette betingelser. Men man skal nyde det nu. For snart er øen overtaget af busk og krat, som flyver hertil og planter sig selv.
Ved 77-mærket er der en særlig stensætning. Det ligner en vikingegrav, men er skabt af broens arkitekt med sten hentet fra Øresunds bund, måske som et monument over ham selv. Det lader sig i hvert fald ikke flytte lige med det samme.
Lige når man kører fra øen op på broen, er der udsigt over et flor af blå og gule blomster, så man tror må være plantet. Men nej, de svenske farver har sået sig selv. Lige på grænsen!
Hold øje med skestorken, når du kører over Peberholmen. Skestorken Platalea leucorodia er observeret på Peberholmen i forsommeren 2023 - og den har måske fløjet dertil for at yngle i ro og mag. Skestorken er på størrelse med en fiskehejre og har i øvrigt intet med storke at gøre - den tilhører ibis-familien. Men den ligner. Den er hvid og har et bredt langt næb. Næbspidsen er gul. Den lever af småfisk, muslinger, haletudser og insekter. Den er 80-93 cm lang og har et vingefang på 120-135 cm. Man kan kun se den om sommeren. Til vinter flyver den til Frankrig eller varmere lande. Men vi kan håbe, at den er tilbage på Peberholmen næste år.
Den vestlige tilslutningsbro er 3014 m, og det er her, ikke midt på højbroen, men helt nøjagtig ved markør 81/1. at grænsen går mellem Danmark og Sverige. Det berømte kys, der forbandt Sverige og Danmark blev givet her af kronprins Frederik og kronprinsesse Victoria, og her klippede deres forældre igen snor 1. juli 2000, da vi officielt gav svenskekongen mulighed for at komme tørskoet til Danmark.
Kig op, når fly kommer ind fra syd, passerer de højbroen med landingshjulene nede.
OBS: Der er mere om broen efter kortet:
Et biologisk mirakel, et kongeligt kys, ga-da-gung, ga-da-gung og kunstværker. Jo, den faste Øresundsforbindelse er mere end en smuk bro. Den fortæller historier hele vejen fra Kastrup til Sverige, så tag denne guide med. Men husk: Det er forbudt at standse, så du skal opleve det hele i farten.
Første attraktion er den 3510 meter lange tunnel fra Kastrup. Tunnelen består af elementer, der er slæbt fra Nordhavn og sænket ned på havbunden. Der er 20 af dem, 55.000 tons hver, de er verdens største præfabrikerede tunnelelementer. Den mest berømte er nr. 12A, for den gik det galt med. Man havde ellers forsøgt at gardere sig ved at kalde element nr. 13 for 12A. Men tunnelen lod sig ikke narre. På vej mod bunden sprang den læk, den tippede og endte helt forkert. Det kom til at koste en formue at rette op. Man passerer den først i forløbet.
Peberholmen hedder øen, som man kører op på, når der bliver lys igen. Den 4055 m lange ø mellem tunnel og broen er intet mindre end et biologisk mirakel. Øen består af smat fra bunden af Øresund. Så den var helt død, da den blev lagt her, og ingen har plantet noget siden. Alligevel har naturen sørget for en frodig kalkslette med søer, der huser tusinder af klyder, gæs og ænder. 350 sjældne sommerfuglearter er kommet hertil. Også edderkopper, en er giftig, en anden er fra Esbjerg, den har formentlig taget toget hertil. Søerne tørrer aldrig ud, så der er fugle hele sommeren. I digerne er der grønbrogede tudser, det kan blive svært at se fra bilen, men rart at vide. Især fra toget kan man se, at øens sider efterhånden er beklædt med gule rundbælg.
Biologerne på Zoologisk Museum glæder sig over Peberholmen, fordi den viser, at man ret hurtigt kan reetablere naturområder, hvis man skaber de rette betingelser. Men man skal nyde det nu. For snart er øen overtaget af busk og krat, som flyver hertil og planter sig selv.
Ved 77-mærket er der en særlig stensætning. Det ligner en vikingegrav, men er skabt af broens arkitekt med sten hentet fra Øresunds bund, måske som et monument over ham selv. Det lader sig i hvert fald ikke flytte lige med det samme.
Lige når man kører fra øen op på broen, er der udsigt over et flor af blå og gule blomster, så man tror må være plantet. Men nej, de svenske farver har sået sig selv. Lige på grænsen!
Hold øje med skestorken, når du kører over Peberholmen. Skestorken Platalea leucorodia er observeret på Peberholmen i forsommeren 2023 - og den har måske fløjet dertil for at yngle i ro og mag. Skestorken er på størrelse med en fiskehejre og har i øvrigt intet med storke at gøre - den tilhører ibis-familien. Men den ligner. Den er hvid og har et bredt langt næb. Næbspidsen er gul. Den lever af småfisk, muslinger, haletudser og insekter. Den er 80-93 cm lang og har et vingefang på 120-135 cm. Man kan kun se den om sommeren. Til vinter flyver den til Frankrig eller varmere lande. Men vi kan håbe, at den er tilbage på Peberholmen næste år.
Den vestlige tilslutningsbro er 3014 m, og det er her, ikke midt på højbroen, men helt nøjagtig ved markør 81/1. at grænsen går mellem Danmark og Sverige. Det berømte kys, der forbandt Sverige og Danmark blev givet her af kronprins Frederik og kronprinsesse Victoria, og her klippede deres forældre igen snor 1. juli 2000, da vi officielt gav svenskekongen mulighed for at komme tørskoet til Danmark.
Kig op, når fly kommer ind fra syd, passerer de højbroen med landingshjulene nede.
OBS: Der er mere om broen efter kortet:
Turen til Sverige går via havets bund: Tunnelen under Drogden er 3510 meter lang.
Højbroen er 1092 meter og er verdens længste skråstagsbro for vej- og jernbanetrafik. Hovedfaget hænger i fire betonpyloner, der rager 204 meter i vejret, så de kan ses fra Stevns og Rungsted. Stærke og stabile står de, men indeni farer elevatorer op og ned, men man kan kun komme med, hvis man skal reparere skråstagsforankringer eller skifte pærer.
Når man er på midten er der over 57 meter ned til vandoverfladen. I varmt vejr vil man mærke et gada-gung flere gange over brostykkerne. Det skyldes, at broen skal kunne udvide sig med op til ni meter, når alle materialerne udvider sig i varmt vejr. Derfor er der buffere for hver 1 km, og når de er udvidet, lyder det, som når man kører i tog.
Den østlige tilslutningsbro på 3.739 meter flader turen ud til Lernacken på den svenske kyst, med udsigt til venstre mod Malmøs ”Torsoen”. Ved Lernacken ser man ned på et idyllisk landskab, der indtil for få år siden var losseplads. Men det kunne man ikke byde brogæster, derfor blev det shinet op til et rekreativt område med søer og moser, og man kan sagtens tage sig en cykeltur på de små stier.
Skånegården er første stop efter betalingsanlægget. Turistkomplekset er indrettet i en bondegård fra 1806, der var ejet af den samme familie i 170 år. Her kan man så få det første højdepunkt i Sverige: En korv med mos!
Fakta:
Øresundsbron er en bjælke- og skråtagsbro. Den vejer 2.580.000 tons og kostede 20 milliarder kroner. Læs mere på www.oresundsbron.com.
Øresundsforbindelsens navn er et kompromis mellem dansk og svensk. Øresundsbron - bron er ikke en stavefejl, men broen på svensk. Navnet var en skuffelse for Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, som ønskede, at den skulle hedde: Dronning Ingrids Bro - fordi den danske dronning, gift med Frederik IX, men datter af den svenske kong Gustav VI Adolf, havde gjort så meget for det dansk-svenske forhold.
Når man er på midten er der over 57 meter ned til vandoverfladen. I varmt vejr vil man mærke et gada-gung flere gange over brostykkerne. Det skyldes, at broen skal kunne udvide sig med op til ni meter, når alle materialerne udvider sig i varmt vejr. Derfor er der buffere for hver 1 km, og når de er udvidet, lyder det, som når man kører i tog.
Den østlige tilslutningsbro på 3.739 meter flader turen ud til Lernacken på den svenske kyst, med udsigt til venstre mod Malmøs ”Torsoen”. Ved Lernacken ser man ned på et idyllisk landskab, der indtil for få år siden var losseplads. Men det kunne man ikke byde brogæster, derfor blev det shinet op til et rekreativt område med søer og moser, og man kan sagtens tage sig en cykeltur på de små stier.
Skånegården er første stop efter betalingsanlægget. Turistkomplekset er indrettet i en bondegård fra 1806, der var ejet af den samme familie i 170 år. Her kan man så få det første højdepunkt i Sverige: En korv med mos!
Fakta:
Øresundsbron er en bjælke- og skråtagsbro. Den vejer 2.580.000 tons og kostede 20 milliarder kroner. Læs mere på www.oresundsbron.com.
Øresundsforbindelsens navn er et kompromis mellem dansk og svensk. Øresundsbron - bron er ikke en stavefejl, men broen på svensk. Navnet var en skuffelse for Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, som ønskede, at den skulle hedde: Dronning Ingrids Bro - fordi den danske dronning, gift med Frederik IX, men datter af den svenske kong Gustav VI Adolf, havde gjort så meget for det dansk-svenske forhold.
Vi vil have Skåne tilbage
Vi vil have Skåne tilbage
Danskere har Skåne på hjernen, og vi kan ikke glemme, at det engang har været dansk. Selv i et af Halfdan Rasmussens børnerim kommer det frem:
Jeg sidder bag en skråning.
Dér lyder osse støj.
Det er en yngre skåning,
som driver lidt halløj
og bakser med en dame,
der er lidt ubekvem
og siger hun vil fa'me
ha ham og Skåne hjem!
Danskere har Skåne på hjernen, og vi kan ikke glemme, at det engang har været dansk. Selv i et af Halfdan Rasmussens børnerim kommer det frem:
Jeg sidder bag en skråning.
Dér lyder osse støj.
Det er en yngre skåning,
som driver lidt halløj
og bakser med en dame,
der er lidt ubekvem
og siger hun vil fa'me
ha ham og Skåne hjem!
Kendt Skåning: Zlatan - mere behøver man ikke sige
Zlatan Ibrahimović. Fodboldspiller født 1981 i Malmø, og dermed fuldblods skåning, især når man spiller så godt. Her er en fodboldspiller, der med en bosnisk far, en kroatisk mor og en adresse i Sverige kunne vælge mellem at spille for enten Bosnien-Hercegovina, Kroatien eller Sverige, og så vælger han Sverige. Det er man ikke så lidt taknemmelige for. Han voksede op i Malmø-bydelen Rosengård, kendt som problemfyldt indvandrerkvarter. I 1999 sparkede han karrieren i gang i Allsvenskan for Malmö FF, og derefter stod de store klubber i kø. I 2001 skrev han kontrakt med Ajax Amsterdam for 85 millioner kroner. Han scorede 16 mål i første sæson. I 2004 gik han til Juventus. Derefter gik det slag i slag til Inter, FC Barcelona, Paris Saint-Germain, Manchester United, Los Angeles Galaxy, og til sidst i AC Milan, indtil han stoppede karrieren i 2023. Da havde han scoret i alt 570 mål, heraf 62 for det svenske landshold - det højeste antal for en landsholdsspiller nogensiden. Han er en charmør, der elsker at se svensken gyse, når han nægter at sætte sit lys under en skæppe. Som da han blev spurgt, hvad hans kone fik i morgengave: Hun fik da Zlatan! Men han har været en god repræsentant for Sverige, for eksempel sagde han i et amerikansk talkshow, da han blev spurgt, om en så rig mand som ham virkelig købte møbler i Ikea: Rige mennesker køber ikke møbler i Ikea, det gør intelligente mennesker.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Alle kender kæmpen Finn
Kæmpen Finn, foto Kenneth Bo Jørgensen
I Skåne ved alle, at det var kæmpen Finn, der byggede Lund Domkirke. Det kan godt være, at den danske konge satte det i gang. Men det var Finn, der lagde sten på sten. Og man ved også, at det endte tragisk for Finn. Og derfor står han smeltet sammen med en søjle nede i domkirkens krypt, hvor man kan hilse på ham, efter middagsgudstjenesten.
Der er mange versioner af Finns historie. Den enkle er, at Finn ikke blev betalt som aftalt, da han var færdig med at bygge domkirken – og håndværkere kunne også dengang være sarte, men Finn blev så rasende, at han ville ødelægge sit værk. Han tog derfor fat i den nordlige søjle i krypten, for han vidste, at han ville få hele domkirken til at rasle fra hinanden, hvis han væltede netop den. Men Gud blev vred, for han var glad for domkirken, så han forstenede Finn, mens Finn holdt om søjlen, og derfor står han og omfavner den i dag.
En videnskabelig forklaring på Finn er, at han skal forestille Samson – den jødiske helt i Det Gamle Testamente, som ender med at nedrive filistrenes tempel, efter at de har pint og plaget ham på alle mulige måder. Men hvad så med figurerne på den sydlige søjle? Ifølge børnelærdommen er det Finns kone og børn, og videnskaben, ja, den er på bar bund. For ser man tæt på, kan det ikke være en kone, men en mand med et bælte omkring taljen, selv barnet i mandens arme har et bælte. Og manden er bundet til søjlen med et reb, og i hænderne holder han et hoved for at nå rundt om søjlen. Så her er dit gæt, lige så godt som alle andres.
Der er mange versioner af Finns historie. Den enkle er, at Finn ikke blev betalt som aftalt, da han var færdig med at bygge domkirken – og håndværkere kunne også dengang være sarte, men Finn blev så rasende, at han ville ødelægge sit værk. Han tog derfor fat i den nordlige søjle i krypten, for han vidste, at han ville få hele domkirken til at rasle fra hinanden, hvis han væltede netop den. Men Gud blev vred, for han var glad for domkirken, så han forstenede Finn, mens Finn holdt om søjlen, og derfor står han og omfavner den i dag.
En videnskabelig forklaring på Finn er, at han skal forestille Samson – den jødiske helt i Det Gamle Testamente, som ender med at nedrive filistrenes tempel, efter at de har pint og plaget ham på alle mulige måder. Men hvad så med figurerne på den sydlige søjle? Ifølge børnelærdommen er det Finns kone og børn, og videnskaben, ja, den er på bar bund. For ser man tæt på, kan det ikke være en kone, men en mand med et bælte omkring taljen, selv barnet i mandens arme har et bælte. Og manden er bundet til søjlen med et reb, og i hænderne holder han et hoved for at nå rundt om søjlen. Så her er dit gæt, lige så godt som alle andres.
Han er en skauning
Gøngehøvdingen
Den er solgt i mange sjove udgaver siden originalen
Han var ikke den type, der tog fra de rige og gav til de fattige. Så det er helt forkert at kalde ham Danmarks Robin Hood. Han var mere typen, der slog de rige ihjel, hvis de generede kongen. Svend Poulsen var navnet, med tilføjelsen, Gønge, for der kom han fra. Og det blev til de fantastiske historier om Gøngehøvdingen.
Vi ved ikke, hvornår han blev født, men han deltog i 1625 i 30-årskrigen som korporal. Og i april 1658 blev han leder af en guerillahær på Øst- og Sydsjælland – en hær, der skulle gøre livet surt for de svenske besættere, der var trængt ind i Danmark.
Svend Gønge nedlagde - siger man - 2000 svenske soldater. Og under svenskernes angreb på København dræbte han 200 svenskere ved Nørrevold. Som tak fik Svend Gønge i 1661 Lundbygård på Sydsjælland, ikke hele den herregård, som kammerherre Collet i dag dyrker juletræer på, men en mindre gård bagved.
Landmandsliv var ikke noget for en rask kriger, så Svend drog med i Skånske Krig 1675-1679, men de heroiske stunder var forbi. Gønge blev syg, trak sig tilbage til Lundbygård, hvor han døde, vi ved ikke rigtig hvornår. Han er begravet under Lundby Kirke, hvor der i dag står en mindesten.
Vi ved ikke, hvornår han blev født, men han deltog i 1625 i 30-årskrigen som korporal. Og i april 1658 blev han leder af en guerillahær på Øst- og Sydsjælland – en hær, der skulle gøre livet surt for de svenske besættere, der var trængt ind i Danmark.
Svend Gønge nedlagde - siger man - 2000 svenske soldater. Og under svenskernes angreb på København dræbte han 200 svenskere ved Nørrevold. Som tak fik Svend Gønge i 1661 Lundbygård på Sydsjælland, ikke hele den herregård, som kammerherre Collet i dag dyrker juletræer på, men en mindre gård bagved.
Landmandsliv var ikke noget for en rask kriger, så Svend drog med i Skånske Krig 1675-1679, men de heroiske stunder var forbi. Gønge blev syg, trak sig tilbage til Lundbygård, hvor han døde, vi ved ikke rigtig hvornår. Han er begravet under Lundby Kirke, hvor der i dag står en mindesten.
Gøngehøvdingen er begravet under Lundby Kirke
Hvor helteagtig Svend Poulsen var, ved de færreste, for vi blander hans liv sammen med Gjøngehøvdingen, skrevet af Carit Etlar i 1853. Eventyrromanen, der blev så stor en succes, at den selv i dag er den mest trykte roman i Danmark efter H. C. Andersen. Bogen skildrer Svend Poulsens gyldne år 1657-1658, hvor han narrer svenskerne og tjener den danske konge. Han er modig og ædel, og det har han da sikkert også været. Bogen er filmatiseret og i 1992 TV-dramatiseret til den værste tv-serie i Danmarks Radios historie med Søren Pilmark, der sled sig igennem rollen som Svend Poulsen. De prøvede at genudsende den, men folks smagsløg havde ikke ændret sig. Også i Sverige kom Gøngehøvdingen som roman, af Carl August Cederborg, i 1899. Her får Svend Poulsen ingen bondegård af kongen, men bliver snigmyrdet. Og det er i hvert fald løgn.
Forfatteren Carl Etlar er udødeliggjort, men det er, fordi hans navn passer så godt i krydsord.
Forfatteren Carl Etlar er udødeliggjort, men det er, fordi hans navn passer så godt i krydsord.
Kongelig lever i Lund
Her er et bud på Oluf 2 på et tapet på Kronborg
To danske konger hviler i Skåne. Harald Hen i Dalby kirke (se afsnit Lund) – og Oluf 2. Men kun lidt af Oluf. Hans inderste. Hans indvolde. De blev begravet midt i Lunds domkirke foran højalteret. Resten ligger i Sorø, hvor konger dengang blev begravet. Oluf er den eneste danske konge, der blev skilt ad, da han døde. Det var der gode grunde til, og Skåne spiller en stor rolle.
Oluf var søn af kong Håkon 6. af Norge og dronning Margrete, som var datter af Valdemar Atterdag. Så Oluf var virkelig fin. Da han blev født i 1370 var han den fineste kongelige nogensinde, mere blåt blod havde ingen haft. Valdemar Atterdag havde ingen sønner, så da han døde, gik kronen til barnebarnet Oluf, der da kun var 5 år. Og som om det ikke var nok, blev han konge af Norge som 10-årig, da hans far døde. Så Mor Margrete måtte regere for ham, og det gjorde hun gerne og godt. Da han blev 15 år, måtte han regere som rigtig konge, men det var vist mest mor, der bestemte, sådan er det jo. Samtidig var svenskerne så kede af deres konge, at de bad om, at Oluf også måtte være konge af Sverige. For ædlere konge kunne man ikke få. Men det nåede han ikke.
Oluf var søn af kong Håkon 6. af Norge og dronning Margrete, som var datter af Valdemar Atterdag. Så Oluf var virkelig fin. Da han blev født i 1370 var han den fineste kongelige nogensinde, mere blåt blod havde ingen haft. Valdemar Atterdag havde ingen sønner, så da han døde, gik kronen til barnebarnet Oluf, der da kun var 5 år. Og som om det ikke var nok, blev han konge af Norge som 10-årig, da hans far døde. Så Mor Margrete måtte regere for ham, og det gjorde hun gerne og godt. Da han blev 15 år, måtte han regere som rigtig konge, men det var vist mest mor, der bestemte, sådan er det jo. Samtidig var svenskerne så kede af deres konge, at de bad om, at Oluf også måtte være konge af Sverige. For ædlere konge kunne man ikke få. Men det nåede han ikke.
Slog dronning Margrete sin søn ihjel?
Oluf døde pludseligt, i Skåne, på Falsterbo Slot, den 3. august 1387, kun 16 år gammel. Margrete opholdt sig i Ystad. De var nemlig begge på charmeoffensiv i Skåne for at vise, hvor glade de var for, at Skåne igen var blevet dansk efter at have været besat af Hansestæderne. Margrete tog til Falsterbo, hvor hun lod sin døde søn udstille i kirken med udækket ansigt, så alle kunne se, at det var kongen himself. Det gjorde man ellers ikke. Derefter lod hun ham partere og balsamere og tog til Lund, hvor hun begravede sønnikes hjerte og lever foran domkirkens højalter 11. august 1387. Derefter tog hun til Sorø med resten.
Slog mor sin søn ihjel? Der opstod snart rygter, for folk ville helst tro, at Margrete havde forgivet den ædle konge, fordi hun selv ville bestemme. Eller også var kongen flygtet fra mors mordforsøg, så det slet ikke var hans hjerte og lever, der lå i domkirken? I hvert fald dukkede der Oluffer op, der krævede tronen. En blev brændt på bålet på Skånemarkedet, for Margrete tog det ikke så let at blive kaldt morder - og slet ikke til sin egen søn. En anden overlevede og er begravet i Italien. Det er næppe sandsynligt noget af det.
Oluf nåede af gode grunde ikke at udrette meget, men hans betydning blev stor, alene på grund af sin ædle byrd. Hans familieforhold betød, at Danmark og Norge udgjorde et tvillingerige med samme konge helt frem til 1814. Og hans mor dannede Kalmarunionen, dog med en langt mindre fin konge, Erik, men det er en anden historie.
Slog mor sin søn ihjel? Der opstod snart rygter, for folk ville helst tro, at Margrete havde forgivet den ædle konge, fordi hun selv ville bestemme. Eller også var kongen flygtet fra mors mordforsøg, så det slet ikke var hans hjerte og lever, der lå i domkirken? I hvert fald dukkede der Oluffer op, der krævede tronen. En blev brændt på bålet på Skånemarkedet, for Margrete tog det ikke så let at blive kaldt morder - og slet ikke til sin egen søn. En anden overlevede og er begravet i Italien. Det er næppe sandsynligt noget af det.
Oluf nåede af gode grunde ikke at udrette meget, men hans betydning blev stor, alene på grund af sin ædle byrd. Hans familieforhold betød, at Danmark og Norge udgjorde et tvillingerige med samme konge helt frem til 1814. Og hans mor dannede Kalmarunionen, dog med en langt mindre fin konge, Erik, men det er en anden historie.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Kunstrunder i Skåne
Overalt i Skåne åbner kunstnere deres værksteder i påsken og en uge frem.
Klas-Göran “Klase” Klaesson, keramiker i Höganäs
Man kan få sig en ordentlig en på kunsten, hvis man tager til Skåne i påsken. Alle, der kan holde på en pensel eller forme en klat ler, åbner arme og døre og byder velkommen i hjem og værksteder. Alletiders chance for at se kunst, mens man ser skønne Skåne i forårsfarver, og alletiders chance for at se, hvordan de går og indretter sig ovre i broderlandet.
Man tager bare på Konstrondan – Kunst-rundtur. Den finder sted omkring påske, som regel. Da tager de fleste kunstnere imod i privaten, og tusinder tager glade imod tilbuddet, for Kunstrondan er blevet en af de største turistattraktioner – også for danskere. Ideen opstod, da Skåne tiltrak flere og flere kunstnere, og de manglede gallerier og museer at udstille i. Så i første omgang var det for at få kunstnernes værker udstillet, indtil der kom flere gallerier. Men i dag er besøget hos kunstneren en stor del af attraktionen i sig selv.
Ikke alle kunstnere kan få besøg på kunstrondan. Talentløse er pillet fra, for man skal både have uddannelse, man skal have solgt værker til det offentlige, og man skal have udstillet før, for at være med.
Et godt kunstnerbesøg kunne være hos Curt og Kerstin Addin på Drejarvägen 27 i Glumslöv. Parret har været med i mange år, og de laver hele hjemmet om til en udstilling i påsken. En danskbygget pragtejendom med udsigt til Malmø, Landskrona og København på en og samme tid, hvis vejret arter sig. De elsker besøg på kunstrondan, for det er deres mulighed for at møde et nyt publikum, og så har de ikke så meget imod, at folk også kommer for at snage lidt i deres boligindretning. Hvis man ikke gider ture for meget rundt, så se ”samle-udstillingen” i Landskrona. Læs også www.konstrundan.com
Man tager bare på Konstrondan – Kunst-rundtur. Den finder sted omkring påske, som regel. Da tager de fleste kunstnere imod i privaten, og tusinder tager glade imod tilbuddet, for Kunstrondan er blevet en af de største turistattraktioner – også for danskere. Ideen opstod, da Skåne tiltrak flere og flere kunstnere, og de manglede gallerier og museer at udstille i. Så i første omgang var det for at få kunstnernes værker udstillet, indtil der kom flere gallerier. Men i dag er besøget hos kunstneren en stor del af attraktionen i sig selv.
Ikke alle kunstnere kan få besøg på kunstrondan. Talentløse er pillet fra, for man skal både have uddannelse, man skal have solgt værker til det offentlige, og man skal have udstillet før, for at være med.
Et godt kunstnerbesøg kunne være hos Curt og Kerstin Addin på Drejarvägen 27 i Glumslöv. Parret har været med i mange år, og de laver hele hjemmet om til en udstilling i påsken. En danskbygget pragtejendom med udsigt til Malmø, Landskrona og København på en og samme tid, hvis vejret arter sig. De elsker besøg på kunstrondan, for det er deres mulighed for at møde et nyt publikum, og så har de ikke så meget imod, at folk også kommer for at snage lidt i deres boligindretning. Hvis man ikke gider ture for meget rundt, så se ”samle-udstillingen” i Landskrona. Læs også www.konstrundan.com
Maleri af Dannebrog, der falder ned i armene på ærkebiskop Anders Sunesen (til venstre)
Da Dannebrog faldt ned fra himlen
I gamle dage. da man lærte historie i skolen, vidste ethvert barn, at Danmark fik sit flag under Slaget ved Lyndanisse i Estland, helt præcist lørdag den 15. juni 1219. Især da det blev fejret med en fridag, men den er inddraget for mange år siden. Dagen kalder vi Valdemarsdag, selv om den burde hedde Dannebrogsdag, eller ærkebiskop Sunesens Dag, for det var trods alt ham, der greb flaget. Og ham, der ligger begravet i Lunds domkirke.
Men historien lyder sådan: Kong Valdemar af Danmark havde samlet en hær for at indtage Estland – skidt med, hvorfor. Ved sin side havde han ærkebiskop Anders Sunesen fra Lund. De kom til Estland og grundlagde borgen Tallinn – danskerborgen – men 15. juni 1219 gik esterne til modangreb, lige efter aftensmaden, og det overrumplede danskerne, for vi bryder os ikke om at blive forstyrret ved spisetid. Derfor så esterne ud til at vinde. Men se, så dalede Dannebrog ned fra himlen, lige i favnen på ærkebiskoppen. Og man hørte en stemme forkynde, at når denne fane blev løftet, ville danskerne vinde. Og bispen løftede den, og vi vandt. Siden har Dannebrog været dansk flag i en eller anden form.
Og hvorfor er det sandsynligt. Jo, for ved dette slag var der en hel arme af Johanniter-riddere, senere kaldet Malteser-riddere. Deres er flag er nøjagtigt som Dannebrog, bare i et kvadrat i stedet for et rektangel. Og man kan sagtens forestille sig, at en af deres faner har revet sig løs i stormens hede, og at deres flag er faldet ned i skødet på ærkebiskoppen. Det kan man tænke over, når man besøger hans grav i Lund domkirke. Se Lund.
Men historien lyder sådan: Kong Valdemar af Danmark havde samlet en hær for at indtage Estland – skidt med, hvorfor. Ved sin side havde han ærkebiskop Anders Sunesen fra Lund. De kom til Estland og grundlagde borgen Tallinn – danskerborgen – men 15. juni 1219 gik esterne til modangreb, lige efter aftensmaden, og det overrumplede danskerne, for vi bryder os ikke om at blive forstyrret ved spisetid. Derfor så esterne ud til at vinde. Men se, så dalede Dannebrog ned fra himlen, lige i favnen på ærkebiskoppen. Og man hørte en stemme forkynde, at når denne fane blev løftet, ville danskerne vinde. Og bispen løftede den, og vi vandt. Siden har Dannebrog været dansk flag i en eller anden form.
Og hvorfor er det sandsynligt. Jo, for ved dette slag var der en hel arme af Johanniter-riddere, senere kaldet Malteser-riddere. Deres er flag er nøjagtigt som Dannebrog, bare i et kvadrat i stedet for et rektangel. Og man kan sagtens forestille sig, at en af deres faner har revet sig løs i stormens hede, og at deres flag er faldet ned i skødet på ærkebiskoppen. Det kan man tænke over, når man besøger hans grav i Lund domkirke. Se Lund.
Hejsan, lilla hertug
Hertugen af Skåne
Av Bengt Nyman, Vaxholm,
Som dansker lyder det lidt voldsomt, at man kan være Hertug af Skåne, men vi har jo også en Grevinde af Frederiksborg. Men det er ganske vist. Sverige har hertugdømmer, som Kongen kan give til sine nærmeste. Tidligere var det en måde at sikre status til kongens uægte børn, men i vore dage går titlerne til fx børnebørn, som der bliver flere og flere af. Kongens fjerde barnebarn, Prins Oscar fik Skåne. Prins Oscar Carl Olof, født 2. marts 2016 er søn af kronprinsesse Victoria og Prins Daniel, og hvis det ikke var for socialdemokraterne, skulle han en dag være konge af Sverige. Men nu går tjansen til den ældre søster, prinsesse Estelle, når morfar og mor er færdige med at regere.
Der har ikke været en hertug af Skåne siden Oscars tipoldefar, Gustav 6. Adolf. Han havde titlen, indtil han blev konge, men han var også glad for Skåne og boede her hver sommer på Sofiero - han var far til vores dronnings mor, den populære Dronning Ingrid (1910-2000). Frederik IXs dronning. Det er forholdsvis let at være hertug i Sverige. Man kan intet bestemme, og man får intet for det, men han er selvfølgelig altid velkommen i Skåne.
Der har ikke været en hertug af Skåne siden Oscars tipoldefar, Gustav 6. Adolf. Han havde titlen, indtil han blev konge, men han var også glad for Skåne og boede her hver sommer på Sofiero - han var far til vores dronnings mor, den populære Dronning Ingrid (1910-2000). Frederik IXs dronning. Det er forholdsvis let at være hertug i Sverige. Man kan intet bestemme, og man får intet for det, men han er selvfølgelig altid velkommen i Skåne.
Start julen i Skåne
Vores svenske brødre elsker jul – og især Skåne får næsten en gang Disney-magi med glimmer, hvidpudder og hygge i december. Besøg julemarkeder – og spis
Der tales vist lige meget svensk og dansk på Fredriksdals julemarked, foto Kenneth Bo Jørgensen
Julemåneden kan kombineres med små billige rejser væk fra trængel og alarm – til noget andet trængsel og alarm. Man behøver blot at smutte til Skåne, for skåninge er eksperter i julemarkeder på slotte, torve og gårde. Svælg i god, fed skånsk sule- og julemad. Og få inspiration til julegaver, som man så kan sige er købt i udlandet.
Skåne har 60 julemarkeder i december. Nogle er med vikinger, andre er i middelalderen, på skibe, i grotter, og der er endda et på skinner. Her er et udpluk af de skånske fristelser:
Malmøs Julemarked er det traditionelle. Fra boder kan man købe kunsthåndværk, men også madvarer, og der er masser af smagsprøver. Og der er 800 butikker med venlige priser. Sted: Södra Tullgatan, dgl. 11-18 undt. mandag. Læs mere på www.malmo.se
Kogg muséet i Malmö har opbygget middelalderriget ”Malmöya” på kajen. Her er julestue, optog og en masse spektakel, og så kan man gå ombord på verdens største middelalderskibe fra 1390 og høre historien bag. Handelsmænd fra landene omkring Østersøen sælger håndlavede varer. Sted: Skeppsbron. Entre. Læs mere på www.medeltidsskeppen.se
Skånes Djurpark holder julemarked blandt ulve og elge. Med håndværk, historie, musik, konkurrencer og masser af nisser. Størst bliver det, når julemanden kommer for at inspicere sine rener for at se, om de er klar til årets eneste arbejdsdag. Han tager imod ønskelister, udtjente sutter og uddeler gaver til børnene. Læs mere på www.skanesdjurpark.se
Underjordisk marked holdes i Tykarpsgrotten – Skandinaviens eneste underjordiske julemarked. Den enorme grotte ligger midt i Göingebygdens smukke natur, 10-12 meter under jorden. Her er filmen Ronja Røverdatter indspillet. Julemanden har sin egen lille grotte, hvor han læser ønskesedler. Her er halm- og bensløjd, charcuterivarer, snapsekrydderier, glögg og peberkager. Sted: Ignaberga, Hässleholm. Læs mere på www.tykarpsgrottan.se
Skåne har 60 julemarkeder i december. Nogle er med vikinger, andre er i middelalderen, på skibe, i grotter, og der er endda et på skinner. Her er et udpluk af de skånske fristelser:
Malmøs Julemarked er det traditionelle. Fra boder kan man købe kunsthåndværk, men også madvarer, og der er masser af smagsprøver. Og der er 800 butikker med venlige priser. Sted: Södra Tullgatan, dgl. 11-18 undt. mandag. Læs mere på www.malmo.se
Kogg muséet i Malmö har opbygget middelalderriget ”Malmöya” på kajen. Her er julestue, optog og en masse spektakel, og så kan man gå ombord på verdens største middelalderskibe fra 1390 og høre historien bag. Handelsmænd fra landene omkring Østersøen sælger håndlavede varer. Sted: Skeppsbron. Entre. Læs mere på www.medeltidsskeppen.se
Skånes Djurpark holder julemarked blandt ulve og elge. Med håndværk, historie, musik, konkurrencer og masser af nisser. Størst bliver det, når julemanden kommer for at inspicere sine rener for at se, om de er klar til årets eneste arbejdsdag. Han tager imod ønskelister, udtjente sutter og uddeler gaver til børnene. Læs mere på www.skanesdjurpark.se
Underjordisk marked holdes i Tykarpsgrotten – Skandinaviens eneste underjordiske julemarked. Den enorme grotte ligger midt i Göingebygdens smukke natur, 10-12 meter under jorden. Her er filmen Ronja Røverdatter indspillet. Julemanden har sin egen lille grotte, hvor han læser ønskesedler. Her er halm- og bensløjd, charcuterivarer, snapsekrydderier, glögg og peberkager. Sted: Ignaberga, Hässleholm. Læs mere på www.tykarpsgrottan.se
Bosjökloster har et af de mest populære julemarkeder – kaldet Skånska Juldagarna. Man kan se kunsthåndværk fra 60 udstillere. Ved slottet er der madtorv med julens specialiteter. Nyd de pragtfulde haver i vinter-dress. Sted: Bosjökloster Slott i Höör. Læs bosjokloster.se
Juletoget kører i Österlen. Tag på en nostalgisk tur med veteranvogne og mød julemanden ombord.. Der serveres kaffe i Brösarp og gløgg og pepparkakor i S:t Olof. Læs mere på www.skanskajarnvagar.se
Frilandsmuseet Fredriksdal ved Helsingborg byder på skånske juletraditioner i et af Skånes største julemarkeder. Der er musik og dans, og hundredvis af sælgere. Julemanden er i sin hytte, og der tændes tusinder af lys i løvgange og langs stierne. Sted: Fredriksdal museer och trädgårdar. Læs mere www.fredriksdal.se
Daglejermuseet julepyntes efter traditioner fra 1928 og 1952 - med brændekomfurer, glögg, juletræer og levende lys. I jule-fadeburet kan de besøgende nyde hjemmelavede lækkerier som sennep, saft, stenovnsbagt brød, marmelade, syltede sager, kager og slik. Der er aktiviteter for børn. Sted: Statarmuseet, Malmø. Læs mere på www.statarmuseet.com
Vikinge Julemarked er et dansk/skånsk vikingerige med egen konge, jarl og indbyggere. Som tradition har man holdt ”midvinterblot”, men nu kombinerer man det med julemarked. Alle vikinghusene i byen er bemandede, og håndværkerne sælger ud af deres historiske varer. Sted: Fotevikens Museum, Falsterbo. Entré. Læs mere på www.foteviken.se
På Kulturen på Tegnérsplatsen i Lund er der julestue for hele familien. I bazaren sælges produkter af håndværkere, der arbejder i stuen. Masser af musik og en hel markedsgade.
Juletoget kører i Österlen. Tag på en nostalgisk tur med veteranvogne og mød julemanden ombord.. Der serveres kaffe i Brösarp og gløgg og pepparkakor i S:t Olof. Læs mere på www.skanskajarnvagar.se
Frilandsmuseet Fredriksdal ved Helsingborg byder på skånske juletraditioner i et af Skånes største julemarkeder. Der er musik og dans, og hundredvis af sælgere. Julemanden er i sin hytte, og der tændes tusinder af lys i løvgange og langs stierne. Sted: Fredriksdal museer och trädgårdar. Læs mere www.fredriksdal.se
Daglejermuseet julepyntes efter traditioner fra 1928 og 1952 - med brændekomfurer, glögg, juletræer og levende lys. I jule-fadeburet kan de besøgende nyde hjemmelavede lækkerier som sennep, saft, stenovnsbagt brød, marmelade, syltede sager, kager og slik. Der er aktiviteter for børn. Sted: Statarmuseet, Malmø. Læs mere på www.statarmuseet.com
Vikinge Julemarked er et dansk/skånsk vikingerige med egen konge, jarl og indbyggere. Som tradition har man holdt ”midvinterblot”, men nu kombinerer man det med julemarked. Alle vikinghusene i byen er bemandede, og håndværkerne sælger ud af deres historiske varer. Sted: Fotevikens Museum, Falsterbo. Entré. Læs mere på www.foteviken.se
På Kulturen på Tegnérsplatsen i Lund er der julestue for hele familien. I bazaren sælges produkter af håndværkere, der arbejder i stuen. Masser af musik og en hel markedsgade.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Malmøs rigeste mand
Jørgen Kock - lurendrejer
Jørgen Kock (1487-1556) var Danmarks møntmester og Malmøs borgmester og en helt eventyrlig figur i dansk politik. Han kom som fattig tysker til Danmark og giftede sig i 1510 med Citze Kortzdatter, enke efter en købmand i København. Det gav penge på lommen og adgang til fine saloner. I 1518 udnævnte Christian 2. ham til møntmester, hvorefter han var kendt som Jørgen Mønter. Kongen ville have Jørgen til at lave mønter af hvad som helst, så han kunne få penge til sine krige i Sverige, og den var Jørgen med på, for lidt ufine metoder var han ikke for fin til. Tre år efter blev han belønnet med borgmesterposten i Malmø. Da Christian 2. var fordrevet, lykkedes det Jørgen at blive gode venner med de næste konger, Frederik 1. og Christian 3., den sidste hjalp han med at indføre reformationen ved at overtage al kirkeligt gods i kongens navn. Han blev så rig, at man regnede ham for den rigeste i riget. Han var ekspert i slesk tale, bedrageri og lyssky forretninger. Så han blev adlet. Mest fordi kongen havde brug for Jørgens penge, og det var et lån til kongen, der gjorde det muligt at opføre Malmøhus. Han fortsatte som borgmester til sin død. Parret havde ingen arvinger, i stedet skulle der ifølge testamentet uddeles et brød hver dag til alle fattige i Malmø. Det gjorde rigtig meget for hans eftermæle. Hans hus ved Stortorget er i dag et af Malmøs vartegn. Se under Malmø.
Lite Grann Från Ovan
Af Edvard Persson
Jag är en liten gåsapåg från Skåne,
en skåning som Ni vet är alltid trygg
Och fast jag är så nära sol och måne,
jag sitter säkert på min gåsarygg
Långt under mig det ligger som en tavla,
det vackraste i världen man kan se
Både skogar, sjö och strand blir ett enda sagoland
när man ser det lite grann så här från ovan
Där ligger gamla slott och herresäten
som minnen från den stolta tid som flytt
Och aldrig skall den tiden bli förgäten.
men inget slag skall stånda här på nytt
Nej, dessa fält skall bära samma skördar
som de har gjort i sekelflydda dar
Ja det är min liv och kniv,
alla tiders perspektiv
när man ser det lite grann så här från ovan
Af Edvard Persson
Jag är en liten gåsapåg från Skåne,
en skåning som Ni vet är alltid trygg
Och fast jag är så nära sol och måne,
jag sitter säkert på min gåsarygg
Långt under mig det ligger som en tavla,
det vackraste i världen man kan se
Både skogar, sjö och strand blir ett enda sagoland
när man ser det lite grann så här från ovan
Där ligger gamla slott och herresäten
som minnen från den stolta tid som flytt
Och aldrig skall den tiden bli förgäten.
men inget slag skall stånda här på nytt
Nej, dessa fält skall bära samma skördar
som de har gjort i sekelflydda dar
Ja det är min liv och kniv,
alla tiders perspektiv
när man ser det lite grann så här från ovan
Klik og kik på andre gratis rejseguider. Alle udgivet som "Turen går til...", skrevet af rejsebogsforfattere. Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Tenerife
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Tenerife