Skånes historie
Der er skrevet tonsvis af bøger om Skånes historie. Og når Turen går til Skåne, får man helt sikkert mere ud af det, hvis man lige kender det værste. Og der er nok at tage af: fra vikinger, til ærkebisper, til krige, til gønger og til velfærdsstat.
Se også de enkelte byers historie i deres afsnit. Der er Årstals-liste nederst.
Se også de enkelte byers historie i deres afsnit. Der er Årstals-liste nederst.
Skånes fælles historie med Danmark er på mange måder en trist fortælling om ét folk med én tro, der ikke kunne få lov at bo under ét tag. For svenskerne ville have Skåne, og vi ville ikke af med det. Det endte i tårer og masser af blod, indtil vi fandt på, at vi jo også bare kunne leve lykkeligt side om side til vore dages ende.
Af Kenneth Bo Jørgensen
For en ung dansker, der kigger på et danmarkskort, virker det meget logisk, at Skåne er svensk, for det ligger jo derovre sammen med resten af Sverige. Det er, fordi vi i dag er landkrabber, med kubik i blodet. Men da vi var vikinger og et søfarende folk havde vi saltvand i årene, vi orienterede os efter vand. Vi boede langs kysterne, hvor man kunne fiske sig lidt aftensmad. Inde i landet kom vi sjældent, for der var ikke andet end tæt skov og farlige dyr. Derind kom vi kun for at jage. Hvis man ville rejse eller transportere noget fra by til by, måtte man sejle. Og så ser landkortet jo helt anderledes ud. Så hører Skåne ikke til Sverige, for med de øjne er Skåne adskilt fra Sverige af de enorme skove i nord, som endda var endnu større dengang. Og på samme måde er Skåne ikke adskilt fra Sjælland af Øresund. Nej, Øresund samler de to landsdele som en lang våd motorvej, med lige mange afkørsler til Sjælland og til Skåne. Derfor var Skåne i mange tusinde år en naturlig del af Danmark.
Vidste du, at der kun var få byer inde i landet dengang. Kun tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og i Skåne: Lund.
For en ung dansker, der kigger på et danmarkskort, virker det meget logisk, at Skåne er svensk, for det ligger jo derovre sammen med resten af Sverige. Det er, fordi vi i dag er landkrabber, med kubik i blodet. Men da vi var vikinger og et søfarende folk havde vi saltvand i årene, vi orienterede os efter vand. Vi boede langs kysterne, hvor man kunne fiske sig lidt aftensmad. Inde i landet kom vi sjældent, for der var ikke andet end tæt skov og farlige dyr. Derind kom vi kun for at jage. Hvis man ville rejse eller transportere noget fra by til by, måtte man sejle. Og så ser landkortet jo helt anderledes ud. Så hører Skåne ikke til Sverige, for med de øjne er Skåne adskilt fra Sverige af de enorme skove i nord, som endda var endnu større dengang. Og på samme måde er Skåne ikke adskilt fra Sjælland af Øresund. Nej, Øresund samler de to landsdele som en lang våd motorvej, med lige mange afkørsler til Sjælland og til Skåne. Derfor var Skåne i mange tusinde år en naturlig del af Danmark.
Vidste du, at der kun var få byer inde i landet dengang. Kun tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og i Skåne: Lund.
Vikingetiden: Sild er godt
Danske konger har gjort meget for at holde sammen på deres rige, da det omfattede både Danmark, Skåne og Norge. Harald Blåtand, der var konge indtil 985, forstærkede båndene mellem sine landsdele ved at anlægge trelleborge, store ringborge, så han kunne forsvare dem. Og der var masser af tvister og småkrige, en rask konge kunne tage sig af, men ind imellem levede vi nu også godt og fredeligt af naturens på den tid ret store ressourcer, først og fremmest sild. Sild var nemlig godt. Ikke mindst for økonomien. I middelalderen kunne man nærmest fiske dem med en skovl i Øresund. Herefter gik de som varmt brød ud i hele Europa. Især katolske lande var vilde med danske sild, for dem måtte de gerne spise under fasten. På sit højdepunkt var 70.000 beskæftiget med sild, for de skulle både fanges, saltes og sælges – og det havde vi slet ikke arbejdskraft nok til. Men duften af sild og penge trak flittige hænder fra hele Europa, der ville have en bid af kagen, som altså var en sild. Skåne havde hovedrollen i sildeeventyret, for det var ved Skåneøre, nu Skanör, at man fangede flest sild, og her blev de også saltet, lagret og solgt til eksport.
Middelalder: Lund i centrum
Den uendelige strøm af sild gav Danmark råd til at vokse til alle sider. Der blev bygget borge og fæstninger, så vi kunne beholde alt det, vi havde tjent. Og sild sørgede for, at Norden blev så mægtigt, og paven udpegede Lund til religiøst centrum for hele Norden med en vaskeægte ærkebiskop - kun til os. Før blev vi betjent af en i Tyskland. Dermed blev Skåne centrum for den religiøse udvikling af Danmark. Og ikke nok med det. Efterhånden opdagede mange driftige danskere i Danmark, at Skåne var federe, så de flyttede derover og byggede slotte og borge, og derfor blev Skåne den snart den rige del af Danmark. Så, Jylland var bare stort med et uvejsomt vildnis. Fyn var en fin have, og Sjælland var godt, men Skåne var bedst. I midten lå hovedstaden, men i lange perioder var Malmø mindst ligeså vigtig som København. En konge som Frederik 2. (1534-1588) opholdt sig mere i Malmø end i København.
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne kunne have ladet os være, men det kunne de ikke. De ville have Skåne, ikke så meget for de fede jorde, men for at sikre sig fri adgang til Østersøen gennem Øresund. Den adgang ville danskerne ikke give dem, og det kommer vi til nu:
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne kunne have ladet os være, men det kunne de ikke. De ville have Skåne, ikke så meget for de fede jorde, men for at sikre sig fri adgang til Østersøen gennem Øresund. Den adgang ville danskerne ikke give dem, og det kommer vi til nu:
Bliver du glad for guiden, kan du give drikkepenge på Mobilepay tlf. +45 20216673
Renaissancen: Øresundstolden
Det, der tændte svenskerne af og fik dem til at drømme om Skåne, var den danske gebyrpolitik, nemlig Øresundstolden.
Den blev indført i 1429 af den danske konge, som havde brug for masser af penge, da sildeeventyret begyndte at ebbe ud. Gebyret skulle alle fremmede skibe betale, hvis de ville sejle ned igennem Øresund. Det var der mange, der gerne ville, for der var masser af god handel langs Østersøens kyster. Men først skulle de flås af danske toldinspektører, og alle rasede over det, men mest svenskere, der med en vis ret var stødte over at skulle betale for at komme hjem til sig selv. Men Danmark ville ikke give ved dørene, for det var en kæmpe indtægt, og den var stort set arbejdsfri, og det er jo de bedste. Dog måtte man investere i at udbygge Kronborg til et hypermoderne slot med kanoner, der kunne beskyde de skibe, der ville stikke af fra de danske toldere. Så ligesom med banker i dag, blev gebyrer efterhånden en større indtægtskilde end ærligt arbejde. Og manglede man penge, skruede man bare op for gebyret. Kongen vendte det døve øre til protester fra hele Europa, og fra svenskekongen, så spændingerne voksede, og snart var der krig fra morgen til aften.
Den blev indført i 1429 af den danske konge, som havde brug for masser af penge, da sildeeventyret begyndte at ebbe ud. Gebyret skulle alle fremmede skibe betale, hvis de ville sejle ned igennem Øresund. Det var der mange, der gerne ville, for der var masser af god handel langs Østersøens kyster. Men først skulle de flås af danske toldinspektører, og alle rasede over det, men mest svenskere, der med en vis ret var stødte over at skulle betale for at komme hjem til sig selv. Men Danmark ville ikke give ved dørene, for det var en kæmpe indtægt, og den var stort set arbejdsfri, og det er jo de bedste. Dog måtte man investere i at udbygge Kronborg til et hypermoderne slot med kanoner, der kunne beskyde de skibe, der ville stikke af fra de danske toldere. Så ligesom med banker i dag, blev gebyrer efterhånden en større indtægtskilde end ærligt arbejde. Og manglede man penge, skruede man bare op for gebyret. Kongen vendte det døve øre til protester fra hele Europa, og fra svenskekongen, så spændingerne voksede, og snart var der krig fra morgen til aften.
Krigsårene: Farvel til Skåne
Der kom krige med navne som Nordiske Syvårskrig (1563-70), Kalmarkrigen (1611-13), Torstensson-krigen (1643-1645), Gustavkrigene (1657-60), Skånske Krig (1675-79) og til sidst Store Nordiske Krig (1700-1721). Det underliggende tema var altid at få bugt med den danske gebyrpolitik. Og resultatet var altid blodige krige, der lagde byer øde og jorde brændt af. Visse steder var der så mange dræbte, at massegravenes ligvæsker sivede ned og forgiftede grundvandet, så selv om man var så heldig at overleve krigen, kunne man i stedet dø af at drikke rester af de faldne soldater. Efter hver krig kom en fred, som fik et navn, og ved Freden i Roskilde i 1658 mistede vi Skåne, og Skåne mistede os. Men før den, var der Freden i Brømsebro i 1645, og den skal med for at forstå det hele.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's uduelighed. Han havde mistet rigets penge på krige i Tyskland, og den ville han som sædvanlig klare ved at skrue op for tolden i Øresund. Alle var sure, især svenskerne, der meldte krig og vandt. Krigen er opkaldt efter den svenske general Lennart Torstensson, som med et lynangreb snuppede hele Jylland. Fredsaftalen blev indgået ved Brømsebro i 1645. Her måtte Danmark afstå Gotland og Halland (i 30 år). Og endelig fik Sverige toldfrihed i Øresund.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's uduelighed. Han havde mistet rigets penge på krige i Tyskland, og den ville han som sædvanlig klare ved at skrue op for tolden i Øresund. Alle var sure, især svenskerne, der meldte krig og vandt. Krigen er opkaldt efter den svenske general Lennart Torstensson, som med et lynangreb snuppede hele Jylland. Fredsaftalen blev indgået ved Brømsebro i 1645. Her måtte Danmark afstå Gotland og Halland (i 30 år). Og endelig fik Sverige toldfrihed i Øresund.
Det gav den slags bitterhed, der kan arves, og ganske rigtig ville Christian IVs søn, Frederik III, have hævn, så snart han så sit snit til det. Så da han vurderede, at den svenske konge, Karl X Gustav, var svækket på grund af problemer i en krig mod Polen, erklærede han krig mod Sverige. Frederik III vidste ikke, at han dermed kom til at gøre Karl en tjeneste. For nu kunne svenskekongen undgå nederlag i Polen ved at afbryde krigen under henvisning til, at hans tilstedeværelse var påkrævet i Danmark. Og det held fulgte ham. For havene i Danmark frøs til is, bare de så ham, og den svenske hær kunne derfor vade over isen direkte fra Jylland til Fyn – og videre over Langeland og Lolland-Falster til Sjælland. Og pludselig stod han foran København, og Danmark var kaput. Men stormagterne sagde Time-Out. De ønskede ikke, at svenskekongen skulle regere hele Norden og have magt over tolden i Øresund, så de tvang en fred frem. Det blev til:
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark så: Skåne, Halland (permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt visse norske områder. Det var hårde betingelser, og den danske rigshofmester sukkede, da han skulle underskrive: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter, og derfor fik vi i 1660 Freden i København, der betød, at Danmark fik Bornholm tilbage mod at aflevere de skånske slotte og herregårde, som kongen af Danmark ejede.
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark så: Skåne, Halland (permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt visse norske områder. Det var hårde betingelser, og den danske rigshofmester sukkede, da han skulle underskrive: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter, og derfor fik vi i 1660 Freden i København, der betød, at Danmark fik Bornholm tilbage mod at aflevere de skånske slotte og herregårde, som kongen af Danmark ejede.
Forsvenskning
Skåne var nu svensk, og man skulle tro, at svenskerne ville være rare ved deres nye landsmænd, når de havde kæmpet så hårdt for at få dem, men nej. Der blev sat en benhård forsvensknings-kampagne i gang. Og man kunne roligt regne med at dø, hvis man opførte sig bare den mindste smule dansk. Modstandsfolk blev straffet hårdere end de værste kriminelle. De fik hamret en pæl op i numsen, hele vejen op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne de stå der og dø pinefuldt til skræk og advarsel for andre danskvenlige. Svenskerne brændte danske byer af og henrettede skåninge for et godt dansk ord. Det gav kongen af Danmark god grund til at forsøge at erobre Skåne tilbage, alene for at frelse sine gamle landsmænd for de brutale svenskere. Roskildefreden sagde, at Skåne skulle forblive et land, og at det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske konge. Derfor var det ulovligt at tvinge dem til at blive svenske, og det var i øvrigt også ulovligt at myrde dem. Altså, Sverige havde brudt aftalen, og så var der krig,
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V i land i Skåne for at kæmpe for at få sin gamle landsdel tilbage. Det gik fint i et år, for danskerne var i overtal. Men på sigt var svenskerne stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største krigsmassakre i danmarkshistorien. Og her nævnes det altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det gjorde det bedre.
Forsvenskningen fortsatte i Skåne på fornyet styrke. Og danskere blev udryddet. 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal halveret. Derfor ville den danske konge gøre et nyt forsøg. Krig begyndte, men efter Slaget ved Helsingborg i 1710 måtte kongen krybe tilbage efter et næsten lige så blodigt resultat som i Lund. Herefter har ingen dansk konge forsøgt at få Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er Tordenskjold, en helt i Danmark, en skurk i Sverige.
Skåne var nu svensk, og man skulle tro, at svenskerne ville være rare ved deres nye landsmænd, når de havde kæmpet så hårdt for at få dem, men nej. Der blev sat en benhård forsvensknings-kampagne i gang. Og man kunne roligt regne med at dø, hvis man opførte sig bare den mindste smule dansk. Modstandsfolk blev straffet hårdere end de værste kriminelle. De fik hamret en pæl op i numsen, hele vejen op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne de stå der og dø pinefuldt til skræk og advarsel for andre danskvenlige. Svenskerne brændte danske byer af og henrettede skåninge for et godt dansk ord. Det gav kongen af Danmark god grund til at forsøge at erobre Skåne tilbage, alene for at frelse sine gamle landsmænd for de brutale svenskere. Roskildefreden sagde, at Skåne skulle forblive et land, og at det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske konge. Derfor var det ulovligt at tvinge dem til at blive svenske, og det var i øvrigt også ulovligt at myrde dem. Altså, Sverige havde brudt aftalen, og så var der krig,
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V i land i Skåne for at kæmpe for at få sin gamle landsdel tilbage. Det gik fint i et år, for danskerne var i overtal. Men på sigt var svenskerne stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største krigsmassakre i danmarkshistorien. Og her nævnes det altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det gjorde det bedre.
Forsvenskningen fortsatte i Skåne på fornyet styrke. Og danskere blev udryddet. 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal halveret. Derfor ville den danske konge gøre et nyt forsøg. Krig begyndte, men efter Slaget ved Helsingborg i 1710 måtte kongen krybe tilbage efter et næsten lige så blodigt resultat som i Lund. Herefter har ingen dansk konge forsøgt at få Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er Tordenskjold, en helt i Danmark, en skurk i Sverige.
Gustaviansk tid: Udvandring
Efter krigene kom Gustav 3. til magten i Sverige. Den første svenskekonge, der beskæftigede sig med andet end at gå i krig. Han moderniserede landet og lagde kimen til den storindustri, som Sverige kom til at bygge sin velstand på. Men han udviklede også kunst og musik.
Det anede man ikke i Skåne, for der var blevet langt til magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 km mod nord og ænsede dem ikke. Skåne blev ikke anset som en rigtig del af det svenske rige, mere som en koloni. Der var derfor surt i Skåne, mens resten af Sverige trivedes. Sult og nød tvang mange skåninge til at udvandre. En tredjedel af den million svenskere, der udvandrede til Amerika, var fra Skåne.
Forholdet til Danmark var også skidt, for befolkningen var efterhånden udskiftet til lutter dansker-hadere. Og derfor var der ikke meget handel på tværs af Øresund. Der var næsten ingen forbindelse i mange årtier. Og selv om der var fred i Sverige, var der masser af ufred i Skåne med lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var ofte ret svært at hitte rede i fjendtlighederne, for folk lignede trods alt hinanden. Det sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede mod, at Sverige ville tvangsrekruttere bønder i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte flere end 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Det anede man ikke i Skåne, for der var blevet langt til magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 km mod nord og ænsede dem ikke. Skåne blev ikke anset som en rigtig del af det svenske rige, mere som en koloni. Der var derfor surt i Skåne, mens resten af Sverige trivedes. Sult og nød tvang mange skåninge til at udvandre. En tredjedel af den million svenskere, der udvandrede til Amerika, var fra Skåne.
Forholdet til Danmark var også skidt, for befolkningen var efterhånden udskiftet til lutter dansker-hadere. Og derfor var der ikke meget handel på tværs af Øresund. Der var næsten ingen forbindelse i mange årtier. Og selv om der var fred i Sverige, var der masser af ufred i Skåne med lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var ofte ret svært at hitte rede i fjendtlighederne, for folk lignede trods alt hinanden. Det sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede mod, at Sverige ville tvangsrekruttere bønder i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte flere end 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Nutid: Velfærdssamfund
Midten af 1800-tallet gav efterhånden håb for Skåne. Det blev nemmere at handle med Danmark. Man blev venligere stemt over for hinanden, og driftige erhvervsfolk fik industri til Malmø, som fik brug for masser af fødevarer, og dem var skånske bønder gode til at trylle frem. Byen blev et kraftcenter og fodfæste for Socialdemokratiet, som fik lagt mange arbejdspladser her. Velfærdsstaten begyndte at rulle sig ud. Befolkningstallet steg. Malmø blev en storby, og den 138 meter høje Kockumkran i havnen kunne ses fra København som en påmindelse om, at svenskerne var langt foran os - og det var de også i mange år. Skånes romantiske landbrug blev slæbt ind i de moderne tider og var snart et af verdens mest effektive. Der var nærmest uendelig efterspørgsel, og de skånske landmænd kunne levere vinterhvede, der blev brugt til produktion af vodka i Åhus. Alt blev godt.
Sverige var intakt efter verdenskrigene, fordi det var neutralt under begge verdenskrige. Under 2. verdenskrig bragte Skåne stor berømmelse til Danmark, fordi de tog imod danske jøder, som danske fiskere sejlede over Øresund. Danskere fik meget ære for den indsats, mens skåningene nok mener, at der godt kunne være faldet lidt af til dem, der tog imod dem.
Men sådan er livet så uretfærdigt. Efter verdenskrigene blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, baseret storindustri og landets naturressourcer: energi fra floderne, tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning.
Sverige var intakt efter verdenskrigene, fordi det var neutralt under begge verdenskrige. Under 2. verdenskrig bragte Skåne stor berømmelse til Danmark, fordi de tog imod danske jøder, som danske fiskere sejlede over Øresund. Danskere fik meget ære for den indsats, mens skåningene nok mener, at der godt kunne være faldet lidt af til dem, der tog imod dem.
Men sådan er livet så uretfærdigt. Efter verdenskrigene blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, baseret storindustri og landets naturressourcer: energi fra floderne, tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning.
Øresundsregionen
Danmark og Skåne har aldrig været tættere nu, efter 400 års adskillelse. Der er sat mange initiativer i gang for at udvikle Øresundsregionen, og mange havde store forventninger til, at Øresundsforbindelsen ville hive Sjælland og Skåne endnu tættere sammen. Selv om det i mange år var et stort spørgsmål, hvad broen skulle bruges til. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen svarede, da han blev spurgt, at han godt kunne finde på at tage til Malmø, hvis der var en god film i biografen. Hvorefter alle tænkte, at det ville blive en ret dyr billet, da turen over broen t/r koster 1000 kroner. Det hjalp lidt, at flere end 22.000 danskere flyttede til Skåne. Men broens kapacitet er langt fra udnyttet, og mange presser på for billigere brotakster, fordi de høje priser forhindrer, at man kan udvikle regionen, Den danske gebyrpolitik er igen ved at adskille Skåne fra Danmark.
I de senere år har Skåne som alle andre steder i verden været stærkt udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Men her lukkede man ikke landet ned som i Danmark i 2020. Vi kunne under det meste af pandemien tage til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil Danmark lukkede grænsen, hvilket mange anså som dødsstødet for Øresundsregionen som vækstcenter. Men nu er grænsen åben igen, og så må vi se, hvad næste kapitel i vores fælles historie vil indeholde.
Læs beskrivelse af skauninge her
I de senere år har Skåne som alle andre steder i verden været stærkt udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Men her lukkede man ikke landet ned som i Danmark i 2020. Vi kunne under det meste af pandemien tage til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil Danmark lukkede grænsen, hvilket mange anså som dødsstødet for Øresundsregionen som vækstcenter. Men nu er grænsen åben igen, og så må vi se, hvad næste kapitel i vores fælles historie vil indeholde.
Læs beskrivelse af skauninge her
Er du glad for guiden, kan du støtte den på MobilePay på tlf. +45 20216673
Vigtige årstal i Skåne
100: Bebyggelse ved Lund med hedensk tempel
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonge-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinderne får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
2022:
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonge-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinderne får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
2022: