Skånes historie
Der er skrevet tonsvis af bøger om Skånes historie. Så her er en lynversion, velegnet til feriebrug, for man får mere ud af ferien, hvis man lige kender det værste. Fra vikinger, til ærkebisper, krige og gønger og velfærdsstat.
Se også historie om de enkelte byer i deres afsnit. Årstals-liste nederst.
Se også historie om de enkelte byer i deres afsnit. Årstals-liste nederst.
Det er på mange måder en trist fortælling om ét folk med én tro, der ikke kunne få lov at bo under ét tag. Svenskerne ville have Skåne, og vi ville ikke af med det. Det endte i tårer og meget blod, indtil vi fandt på, at vi kunne leve lykkeligt side om side til vore dages ende.
Af Kenneth Bo Jørgensen
For en ung dansker, der kigger på et danmarkskort, virker det logisk, at Skåne er svensk, for det ligger så fint sammen med resten af Sverige. Det er, fordi vi i dag er landkrabber, med kubik i blodet. Men engang var vi vikinger og et søfarende folk, med saltvand i årene. Vi orienterede os efter vand. Alle boede langs kysterne, hvor man nemt kunne fiske sig lidt aftensmad. Inde i landet var der bare tæt skov og farlige dyr. Her kom man kun for at jage. Hvis man ville rejse eller transportere fra by til by, måtte man sejle. Og så ser landkortet helt anderledes ud. Så hører Skåne ikke til Sverige, for så er Skåne adskilt fra Sverige af de enorme svenske skove, som var endnu større dengang. Og så er Skåne ikke adskilt fra Sjælland af Øresund. Nej, så samler Øresund de to landsdele som en våd motorvej, med lige mange afkørsler til Sjælland og til Skåne. Så Skåne var en naturlig del af Danmark.
Vidste du, at der kun lå få byer inde i landet dengang. Det var tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og Lund.
For en ung dansker, der kigger på et danmarkskort, virker det logisk, at Skåne er svensk, for det ligger så fint sammen med resten af Sverige. Det er, fordi vi i dag er landkrabber, med kubik i blodet. Men engang var vi vikinger og et søfarende folk, med saltvand i årene. Vi orienterede os efter vand. Alle boede langs kysterne, hvor man nemt kunne fiske sig lidt aftensmad. Inde i landet var der bare tæt skov og farlige dyr. Her kom man kun for at jage. Hvis man ville rejse eller transportere fra by til by, måtte man sejle. Og så ser landkortet helt anderledes ud. Så hører Skåne ikke til Sverige, for så er Skåne adskilt fra Sverige af de enorme svenske skove, som var endnu større dengang. Og så er Skåne ikke adskilt fra Sjælland af Øresund. Nej, så samler Øresund de to landsdele som en våd motorvej, med lige mange afkørsler til Sjælland og til Skåne. Så Skåne var en naturlig del af Danmark.
Vidste du, at der kun lå få byer inde i landet dengang. Det var tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og Lund.
Vikingetiden: Sild er godt
Engang kunne man nærmest skovle sild op af Øresund, og det var penge i kassen
Harald Blåtand, der var konge indtil 985, forstærkede båndene mellem de danske landsdele ved at indføre kristendom og ved at anlægge trelleborge, store ringborge, som gav ham militær kontrol. Han var lige glad for Skåne og Sjælland. Og med få pauser blev Skåne og Danmark regeret af samme konge. Det var gode tider. For vist var der krige, men indtil år levede man for det meste fedt og fredeligt af naturens ressourcer, først og fremmest af sild. Sild var godt. Især for økonomien. Man kunne nærmest fiske dem med en skovl op af Øresund. Og de gik som varmt brød i hele Europa, især katolske lande var vilde med dansk sild til fasten. På et tidspunkt var 70.000 beskæftiget med sild, for de skulle fanges, saltes og sælges – på et tidspunkt, da der kun boede 5000 i København. Men de danske sild duftede af penge, og folk kom herop fra hele Europa for at få en bid af kagen, som altså var en sild. Skåne spillede hovedrollen i sildeeventyret, for det var især ved Skåneøre, nu Skanör, at man fangede flest sild, og det var også her, at de fleste blev saltet og eksporteret.
Middelalder: Lund i centrum
Paven gjorde Lund til religiøst center i Norden
Den uendelige strøm af sild, der nærmest selv hoppede op i tønderne, gav Danmark midler til at vokse til alle sider. Vikingerne gjorde det på deres måde. Og der blev bygget borge og fæstninger, så vi kunne beholde alt det, vi havde stjålet på ærlig vis. For der kom jo andre, der også ville udvide deres butik på samme måde. Men silden sørgede for, at Norden blev mægtigere og mægtigere, og paven gjorde udpegede Lund til Nordens religiøse centrum med en vaskeægte ærkebiskop - kun til os. Før havde vi en, vi kunne henvende os til i Tyskland. Så, ligesom med silden, havde Skåne faktisk også hovedrollen i den religiøse udvikling. Og ikke nok med det. Efterhånden opdagede mange driftige danskere i Danmark, at Skåne var lidt federe, så de flyttede derover og byggede prægtige slotte og borge og blev adelige og magtfulde. Skåne blev efterhånden den rige del af Danmark. Jylland var nærmest bare et stort vildnis og meget uvejsomt. Fyn var fin, som nu, men mere en have, og Sjælland var da godt, men Skåne var bedst. Og i midten af det hele lå hovedstaden, men i lange perioder var Malmø ligeså vigtig. En konge som Frederik II boede mere i Malmø end København.
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne kunne have ladet det være i fred, men det kunne de ikke. De ville have Skåne, ikke fordi de brød sig om Skåne, men fordi de ville have fri adgang til Østersøen gennem Øresund. Det forhindrede danskerne, og det kommer vi til nu:
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne kunne have ladet det være i fred, men det kunne de ikke. De ville have Skåne, ikke fordi de brød sig om Skåne, men fordi de ville have fri adgang til Østersøen gennem Øresund. Det forhindrede danskerne, og det kommer vi til nu:
Renaissancen: Øresundstolden
Smukke Kronborg var lidt skyld i det hele
For den virkelige anstødssten, der tændte svenskerne, var den danske gebyrpolitik.
I 1429 indførte den danske konge et gebyr: Øresundstolden. Et gebyr, som alle fremmede skibe skulle betale, hvis de ville sejle ned igennem Øresund. Det var der mange, der ville, for der var masser af god handel langs Østersøens kyster. Alle mulige nationaliteter sejlede rasende ned gennem Øresund efter at være blevet flået af en dansk toldinspektør. Men ingen rasede mere end svenskerne, for de følte jo med en vis ret, at det var en høj pris at betale, når de faktisk bare skulle hjem til sig selv. Og hvis ville sejle til Stockholm, måtte de igennem Øresund.
Det var en kæmpe forretning for Danmark, og ved indsejlingen fra Kattegat udbyggede man Kronborg til det slot, vi kender i dag. Et hypermoderne slot, der mest af alt var en borg med kanoner, der kunne beskyde skibe, hvis de prøvede at slippe fra de danske toldbetjente. Det var starten på det danske gebyr-helvede, og starten på enden for det danske storrige. For ligesom med bankerne i dag, blev gebyrerne efterhånden en større indtægtskilde end ærligt arbejde. Og det var så nemt at skrue op for gebyret, hver gang kongen havde haft lidt uheld i en eller anden krig og tabt en formue. Så man vendte det døve øre til protester fra hele Europa, og ikke mindst fra vores nabo i nord, svenskekongen, som var noget dygtigere til krig end vores konge. Svenskekongen pønsede derfor altid på at blive fri dansk gebyrpolitik ved Kronborg. Spændingerne voksede, og snart var der krig fra morgen til aften.
I 1429 indførte den danske konge et gebyr: Øresundstolden. Et gebyr, som alle fremmede skibe skulle betale, hvis de ville sejle ned igennem Øresund. Det var der mange, der ville, for der var masser af god handel langs Østersøens kyster. Alle mulige nationaliteter sejlede rasende ned gennem Øresund efter at være blevet flået af en dansk toldinspektør. Men ingen rasede mere end svenskerne, for de følte jo med en vis ret, at det var en høj pris at betale, når de faktisk bare skulle hjem til sig selv. Og hvis ville sejle til Stockholm, måtte de igennem Øresund.
Det var en kæmpe forretning for Danmark, og ved indsejlingen fra Kattegat udbyggede man Kronborg til det slot, vi kender i dag. Et hypermoderne slot, der mest af alt var en borg med kanoner, der kunne beskyde skibe, hvis de prøvede at slippe fra de danske toldbetjente. Det var starten på det danske gebyr-helvede, og starten på enden for det danske storrige. For ligesom med bankerne i dag, blev gebyrerne efterhånden en større indtægtskilde end ærligt arbejde. Og det var så nemt at skrue op for gebyret, hver gang kongen havde haft lidt uheld i en eller anden krig og tabt en formue. Så man vendte det døve øre til protester fra hele Europa, og ikke mindst fra vores nabo i nord, svenskekongen, som var noget dygtigere til krig end vores konge. Svenskekongen pønsede derfor altid på at blive fri dansk gebyrpolitik ved Kronborg. Spændingerne voksede, og snart var der krig fra morgen til aften.
Krigsårene: Farvel til Skåne
De krige med navne som Nordiske Syvårskrig (1563-70), Kalmarkrigen (1611-13), Torstensson-krigen (1643-1645), Gustavkrigene (1657-60), Skånske Krig (1675-79) og til sidst Store Nordiske Krig (1700-1721). De var blodige, lagde byer og jorde øde. Der var så mange døde, at ligvæske sev ned i så store mængder, at drikkevandet blev forgiftet, og det kunne de få overlevende så dø af.
Men efter hver krig kom der en fred, som også fik et navn, og det var ved Freden i Roskilde i 1658, at vi mistede Skåne, og Skåne mistede os. Et tab så smerteligt som tabet af Sønderjylland mange år senere. Men før denne fred havde vi Freden i Bromsøbro i 1645, og den skal med for at forstå det hele.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's uheld. Han havde mistet alle rigets penge på krige i Tyskland, og den ville han klare ved at skrue op for tolden i Øresund. Alle var sure, især svenskerne, der meldte krig og vandt. Krigen er opkaldt efter den svenske general Lennart Torstensson, som i et lynangreb snuppede hele Jylland. Fredsaftalen blev indgået ved Brømsebro i 1645. Her måtte Danmark afstå Gotland og Halland (i 30 år). Og Sverige fik toldfrihed i Øresund.
Men efter hver krig kom der en fred, som også fik et navn, og det var ved Freden i Roskilde i 1658, at vi mistede Skåne, og Skåne mistede os. Et tab så smerteligt som tabet af Sønderjylland mange år senere. Men før denne fred havde vi Freden i Bromsøbro i 1645, og den skal med for at forstå det hele.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's uheld. Han havde mistet alle rigets penge på krige i Tyskland, og den ville han klare ved at skrue op for tolden i Øresund. Alle var sure, især svenskerne, der meldte krig og vandt. Krigen er opkaldt efter den svenske general Lennart Torstensson, som i et lynangreb snuppede hele Jylland. Fredsaftalen blev indgået ved Brømsebro i 1645. Her måtte Danmark afstå Gotland og Halland (i 30 år). Og Sverige fik toldfrihed i Øresund.
Frederik III ville have hævn
Det gav den slags bitterhed, der kan arves, så Christian IVs søn, Frederik III, ville have hævn. Da han mange år senere opdagede, at den svenske konge var i problemer i en krig mod Polen, erklærede han krig mod Sverige. Frederik III vidste ikke, at han gjorde Karl en kæmpe tjeneste. For nu kunne svenskekongen undgå nederlag i Polen ved at afbryde krigen med henvisning til, at hans tilstedeværelse var påkrævet i Danmark. Og heldet fulgte med. For havene i Danmark frøs til is, bare de så ham, og den svenske hær kunne vade direkte fra Jylland til Fyn – og videre over Langeland og Lolland-Falster til Sjælland. Så stod han foran København, og Danmark var kaput. Men stormagterne sagde Time-Out. De ønskede ikke, at svenskekongen skulle regere Norden og sætte gebyrtaksterne i Øresund, så de tvang fredsforhandlinger i gang. Det blev til:
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark så: Skåne, Halland (nu permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt visse norske områder. Det var hårde betingelser, og den danske rigshofmester sukkede, da han skulle underskrive: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter, og derfor fik vi i 1660 Freden i København, der var en tilføjelse til freden i Roskilde, der betød, at Danmark fik Bornholm tilbage mod at aflevere skånske slotte og herregårde, som kongen af Danmark ejede.
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark så: Skåne, Halland (nu permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt visse norske områder. Det var hårde betingelser, og den danske rigshofmester sukkede, da han skulle underskrive: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter, og derfor fik vi i 1660 Freden i København, der var en tilføjelse til freden i Roskilde, der betød, at Danmark fik Bornholm tilbage mod at aflevere skånske slotte og herregårde, som kongen af Danmark ejede.
Danmarks kong Chr. V gør klar til at generobre Skåne og bliver smidt ud
Forsvenskning
Man skulle så tro, at svenskerne ville være rar ved deres nye landsmænd i Skåne, når de havde kæmpet så hårdt for at få dem, men nej. Der blev sat en benhård forsvensknings-kampagne i gang. Og man kunne roligt regne med at dø, hvis man opførte sig den mindste smule dansk. Modstandsfolk blev straffet hårdere end alle andre forbrydere. De fik hamret en pæl op i numsen, hele vejen op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne de stå der og dø langsomt og pinefuldt, til skræk og advarsel for alle danskvenlige. Svenskerne brændte byer af og henrettede mænd for et godt dansk ord. Det gav kongen i Danmark en god grund til at forsøge at erobre Skåne tilbage. For Roskildefreden sagde, at det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske i stedet for til den danske konge. Men ellers skulle Skåne forblive et land. Det var derfor ulovligt at tvinge danskere til at blive svenske, og det var også ulovligt at myrde dem, derfor mente Danmark, at Sverige havde brudt aftalen, og så kunne man gå i krig igen.
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V i land i Skåne for at få det gamle danske land tilbage. Det gik fint i et år, for danskerne var i overtal. Men desværre viste det sig, at svenskerne var stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største krigsmassakre i danmarkshistorien. Og her nævnes det altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det så ikke var så slemt.
Forsvenskningen fortsatte i Skåne. Og brutaliteten. Og 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal næsten halveret. Tusinder var flygtet til Danmark. Og så gjorde den danske konge et nyt forsøg. Her var det så efter et Slaget ved Helsingborg i 1710, at han måtte krybe tilbage igen efter et næsten lige så blodigt resultat som i Lund, og herefter blev den danske konge i Danmark og har aldrig siden forsøgt at tage Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er såmænd Tordenskjold, helt i Danmark, skurk i Sverige.
Man skulle så tro, at svenskerne ville være rar ved deres nye landsmænd i Skåne, når de havde kæmpet så hårdt for at få dem, men nej. Der blev sat en benhård forsvensknings-kampagne i gang. Og man kunne roligt regne med at dø, hvis man opførte sig den mindste smule dansk. Modstandsfolk blev straffet hårdere end alle andre forbrydere. De fik hamret en pæl op i numsen, hele vejen op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne de stå der og dø langsomt og pinefuldt, til skræk og advarsel for alle danskvenlige. Svenskerne brændte byer af og henrettede mænd for et godt dansk ord. Det gav kongen i Danmark en god grund til at forsøge at erobre Skåne tilbage. For Roskildefreden sagde, at det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske i stedet for til den danske konge. Men ellers skulle Skåne forblive et land. Det var derfor ulovligt at tvinge danskere til at blive svenske, og det var også ulovligt at myrde dem, derfor mente Danmark, at Sverige havde brudt aftalen, og så kunne man gå i krig igen.
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V i land i Skåne for at få det gamle danske land tilbage. Det gik fint i et år, for danskerne var i overtal. Men desværre viste det sig, at svenskerne var stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største krigsmassakre i danmarkshistorien. Og her nævnes det altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det så ikke var så slemt.
Forsvenskningen fortsatte i Skåne. Og brutaliteten. Og 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal næsten halveret. Tusinder var flygtet til Danmark. Og så gjorde den danske konge et nyt forsøg. Her var det så efter et Slaget ved Helsingborg i 1710, at han måtte krybe tilbage igen efter et næsten lige så blodigt resultat som i Lund, og herefter blev den danske konge i Danmark og har aldrig siden forsøgt at tage Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er såmænd Tordenskjold, helt i Danmark, skurk i Sverige.
Gustaviansk tid: Udvandring
Gustav 3. moderniserede Sverige
Efter krigene tog Gustav 3. magten i Sverige. Han var den første konge, der gad at arbejde for Sverige ved andet end krig. Han moderniserede samfundet og satte store byggerier i gang, men udviklede også kunst og musik. På erhvervsfronten lagde han kimen til den storindustri, som Sverige senere byggede sin velstand på.
Skåne var nu langt fra magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 kilometer nordpå. Og hans ænsede dem knapt. Skåne blev ikke set på som en rigtig del af det svenske rige, mere en koloni. Der var surt i Skåne. Sult og nød tvang mange til at udvandre. En tredjedel af den million svenskere, der udvandrede til Amerika, kom fra Skåne. Desuden var dansker-hadet stort i Skåne langt op i 1800-tallet, fordi befolkningen efterhånden var svensk. Så det, der kunne have været en handelspartner, var en fjende.
Og der var lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var svært at hitte rede i, for folk lignede trods alt hinanden. Det sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede mod, at Sverige ville tvangsrekruttere soldater i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte flere end 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Skåne var nu langt fra magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 kilometer nordpå. Og hans ænsede dem knapt. Skåne blev ikke set på som en rigtig del af det svenske rige, mere en koloni. Der var surt i Skåne. Sult og nød tvang mange til at udvandre. En tredjedel af den million svenskere, der udvandrede til Amerika, kom fra Skåne. Desuden var dansker-hadet stort i Skåne langt op i 1800-tallet, fordi befolkningen efterhånden var svensk. Så det, der kunne have været en handelspartner, var en fjende.
Og der var lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var svært at hitte rede i, for folk lignede trods alt hinanden. Det sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede mod, at Sverige ville tvangsrekruttere soldater i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte flere end 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Nutid: Velfærdssamfund
Kockumskranen var symbol på Malmø som industriby
Midten af 1800-tallet gav efterhånden håb for Skåne. Det blev nemmere at handle med Danmark. Man blev venligere stemt over for hinanden. Og driftige erhvervsfolk fik den nye industri til primært Malmø, som til gengæld fik brog for masser af fødevarer, og dem var skånske bønder gode til at trylle frem. Byen blev et kraftcenter, og et solidt fodfæste for Socialdemokratiet, som lagde mange nye arbejdspladser her. Velfærdsstaten begyndte at rulle sig ud. Befolkningstallet steg. Malmø blev en storby, med den 138 meter høje Kockumkran i havnen, som kunne ses helt fra København som en påmindelse om, at svenskerne var langt foran os - og det var de i mange år. Også Skånes romantiske landbrug blev slæbt med ind i de moderne tider og var snart et af verdens mest effektive - helt på linje med det danske. Der var nærmest uendelig efterspørgsel, desuden kunne Skåne levere vinterhvede i enorme mængder til produktionen af vodka i Åhus. Og alt blev godt.
Sverige drog fordel af, at det holdt sig neutralt under begge verdenskrige, så landet var intakt, da krigen sluttede. Under 2. verdenskrig bragte Skåne stor berømmelse til Danmark, fordi de tog imod de danske jøder, som danske fiskere sejlede over Øresund. Danskere har fået meget ære for den indsats, mens skåningene nok mener, at der godt kunne være faldet lidt af til dem.
Efter krigen blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, finansieret af de mange naturressourcer, som landet har: tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning. Og der var etableret storindustrier, som man finder i Sverige endnu den dag i dag.
Sverige drog fordel af, at det holdt sig neutralt under begge verdenskrige, så landet var intakt, da krigen sluttede. Under 2. verdenskrig bragte Skåne stor berømmelse til Danmark, fordi de tog imod de danske jøder, som danske fiskere sejlede over Øresund. Danskere har fået meget ære for den indsats, mens skåningene nok mener, at der godt kunne være faldet lidt af til dem.
Efter krigen blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, finansieret af de mange naturressourcer, som landet har: tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning. Og der var etableret storindustrier, som man finder i Sverige endnu den dag i dag.
Øresundsregionen
Dejlig bro, men sæt nu prisen ned, foto Øresundsbron
Danmark og Skåne har aldrig været tættere nu, efter 400 års adskillelse. Der er sat mange initiativer i gang for at udvikle Øresundsregionen. Og man havde især store forventninger til, at Øresundsforbindelsen ville hive Sjælland og Skåne sammen igen. Selv om det i mange år var et stort spørgsmålstegn, hvad den skulle bruges til. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen svarede, da han blev spurgt, at han godt kunne finde på at tage til Malmø, hvis der var en god film i biografen. som han ikke kunne se i København. Hvorefter alle tænkte, at det ville blive en dyr billet, når turen over broen t/r ville koste 1000 kroner. Det hjalp lidt, at flere end 22.000 danskere flyttede til Skåne. Men broens kapacitet er langt fra udnyttet, og mange presser på, fordi man ikke kan udnytte regionens potentialet, før man får prisen ned. Den danske gebyrpolitik er ved at adskille Skåne fra Danmark, ligesom den gjorde i 1400-tallet.
Senest har Skåne været stærkt udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Dertil kommer, at Sverige generelt ikke lukkede landet ned som i Danmark i 2020. Man kunne altså tage over broen til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil vi så lukkede grænsen, hvilket mange anså som endnu et dødsstød til etableringen af Øresundsregionen som samlet vækstcenter. Men hvem, der gjorde det rigtige, kræver en historisk gennemgang om nogle årtier. Nu er grænsen heldigvis åbnet igen.
Læs også beskrivelse af skauninge her
Senest har Skåne været stærkt udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Dertil kommer, at Sverige generelt ikke lukkede landet ned som i Danmark i 2020. Man kunne altså tage over broen til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil vi så lukkede grænsen, hvilket mange anså som endnu et dødsstød til etableringen af Øresundsregionen som samlet vækstcenter. Men hvem, der gjorde det rigtige, kræver en historisk gennemgang om nogle årtier. Nu er grænsen heldigvis åbnet igen.
Læs også beskrivelse af skauninge her
Vigtige årstal i Skåne
100: Bebyggelse ved Lund med hedensk tempel
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonge-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinderne får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonge-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinderne får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.