Gratis Guide til Skåne
Har du rettelser, skriv til
  • Home
  • Om os
  • -
  • Fakta
  • Skauninge
  • Naturen
  • Historien
  • Maden
  • -
  • Skaane Rundt:
  • Malmø
  • Ven
  • Lund og Dalby
  • Helsingborg
  • Kullen og Vest
  • Midt-Skaane
  • Syd-Skaane
  • -
  • PRAKTISK VIDEN
  • Rejsetips A-Z
  • Transport
  • Overnatning
  • Aktiv Ferie
  • SJOVT at VIDE
Billede

Skånes historie

Der er skrevet tonsvis af bøger om Skånes historie. Så her er en lynversion, egnet til feriebrug, for man får mere ud af ferien, hvis man lige kender det værste. Fra vikinger, til ærkebisper, krige og gønger og velfærdsstat.

Se også historie om de enkelte byer i deres afsnit.  
​Årstals-liste nederst.
​
Det er på mange måder en trist fortælling om ét folk med én tro, der ikke kunne få lov at bo under ét tag. Svenskerne ville have Skåne, og vi ville ikke af med det. Det endte i tårer og meget blod, indtil vi fandt på, at vi kunne leve lykkeligt side om side til vore dages ende.
​
​Af Kenneth Bo Jørgensen
For en ung dansker, der kigger på et danmarkskort, virker det logisk, at Skåne er svensk, for det ligger fint sammen med resten af Sverige. Det er, fordi vi i dag er landkrabber, med kubik i blodet. Men da vi var vikinger og søfarende folk med saltvand i årene, orienterede vi os efter vand. Alle boede langs kysterne, hvor man kunne fiske sig lidt aftensmad. Inde i landet var der tæt skov og farlige dyr. Her kom man kun for at jage. Hvis man ville rejse eller transportere fra by til by, måtte man sejle. Og så ser landkortet helt anderledes ud. Så hører Skåne ikke til Sverige, for så er Skåne adskilt fra Sverige af de enorme svenske skove, som var endnu større dengang. Og så er Skåne ikke adskilt fra Sjælland af Øresund. Nej, så samler Øresund de to landsdele som en våd motorvej, med lige mange afkørsler til Sjælland og til Skåne. Derfor var Skåne en naturlig del af Danmark.

Vidste du, at der kun lå få byer inde i landet dengang. Det var tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og Lund. 

Vikingetiden: Sild er godt

Picture af skitse af fiskere, der skovler sild op af Øresund
Engang kunne man nærmest skovle sild op af Øresund, og det var penge i kassen
Harald Blåtand, der var  konge indtil 985, forstærkede båndene mellem danske landsdele ved at anlægge trelleborge på strategiske steder, store ringborge, som gav ham kontrol over både Skåne og Sjælland. Herefter fulgte fede tider. For vist var der krige, men ind imellem levede man godt og fredeligt af naturens ressourcer, først og fremmest sild. Sild var godt. Især for økonomien. Man kunne nærmest fiske dem med en skovl i Øresund. Hvorefter de gik som varmt brød i hele Europa, især katolske lande var vilde med danske sild til fasten. På et tidspunkt var 70.000 beskæftiget med sild, for de skulle fanges, saltes og sælges –  og der boede kun 5000 i København. Men duften af sild og penge trak folk herop fra hele Europa for at få en bid af kagen, som altså var en sild. Skåne spillede hovedrollen i sildeeventyret, for det var ved Skåneøre, nu Skanör, at man fangede flest sild, og her blev de saltet og solgt.

Middelalder: Lund i centrum

Picture af Lund domkirkePaven gjorde Lund til religiøst center i Norden
Den uendelige strøm af sild gav Danmark midler til at vokse til alle sider. Der blev bygget borge og fæstninger, så vi kunne beholde alt det, vi havde tjent. Og sild sørgede for, at Norden blev så mægtigt, og paven udpegede Lund til religiøst centrum med en vaskeægte ærkebiskop - kun til os. Før da blev vi betjent af en i Tyskland. Så, dermed fik Skåne også hovedrollen i den religiøse udvikling af Danmark. Og ikke nok med det. Efterhånden opdagede mange driftige danskere i Danmark, at Skåne var federe, så de flyttede derover og byggede slotte og borge og blev magtfulde. Skåne blev derfor den rige del af Danmark. Jylland var et stort uvejsomt vildnis. Fyn var fin, som nu, men mere en have, og Sjælland var godt, men Skåne var bedst. I midten af det hele lå hovedstaden, men i lange perioder var Malmø ligeså vigtig. En konge som Frederik II boede mere i Malmø end København.
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne kunne have ladet det være i fred, men det kunne de ikke. De ville have Skåne, for at sikre sig fri adgang til Østersøen gennem Øresund. Det ville danskerne gerne forhindre, og det kommer vi til nu:

Renaissancen: Øresundstolden

Picture af Kronborg, foto Kenneth Bo JørgensenSmukke Kronborg var lidt skyld i det hele
Det, der virkelig tændte svenskerne af og fik dem til at drømme om Skåne, var dansk gebyrpolitik. lkke mindst Øresundstolen.
Den blev indført i 1429 af den danske konge. Et gebyr, som fremmede skibe skulle betale, hvis de ville sejle ned igennem Øresund. Det var der mange, der ville, for der var masser af god handel langs Østersøens kyster. Alle mulige nationaliteter måtte finde sig i at blive flået af en dansk toldinspektør. Men ingen rasede mere end svenskerne, for de følte jo med en vis ret, at det var en høj pris at betale for at komme hjem til sig selv. For hvis de ville sejle til Stockholm, måtte de igennem Øresund og betale gebyr.
Det var en kæmpe forretning for Danmark, og ved Helsingør udbyggede man Kronborg til et hypermoderne slot med kanoner, der kunne beskyde skibe, der prøvede at stikke af fra de danske toldere. Og ligesom med banker i dag, blev gebyrer efterhånden en større indtægtskilde end ærligt arbejde. Det var nemt at skrue op for gebyret, hver gang kongen havde haft lidt uheld i krig og manglede penge. Man vendte det døve øre til protester fra hele Europa, og ikke mindst fra svenskekongen, så spændingerne voksede, og snart var der krig fra morgen til aften.

Krigsårene: Farvel til Skåne

De kom krige med navne som Nordiske Syvårskrig (1563-70), Kalmarkrigen (1611-13), Torstensson-krigen (1643-1645), Gustavkrigene (1657-60), Skånske Krig (1675-79) og til sidst Store Nordiske Krig (1700-1721). Blodige krige, der lagde byer og jorde øde. Der var så mange dræbte, at ligvæske fra massegrave sivede ned i grundvandet og gjorde drikkevandet giftigt. Så var man heldig at overleve krigen, kunne man i stedet dø af at drikke rester af de faldne soldater. Efter hver krig kom en fred, som fik et navn, og det var ved Freden i Roskilde i 1658, at vi mistede Skåne, og Skåne mistede os. Men før var der Freden i Brømsebro i 1645, og den skal med for at forstå det hele.

Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's uduelighed. Han havde mistet alle rigets penge på krige i Tyskland, og den ville han klare ved at skrue op for tolden i Øresund. Alle var sure, især svenskerne, der meldte krig og vandt. Krigen er opkaldt efter den svenske general Lennart Torstensson, som i et lynangreb snuppede hele Jylland. Fredsaftalen blev indgået ved Brømsebro i 1645. Her måtte Danmark afstå Gotland og Halland (i 30 år). Og Sverige fik toldfrihed i Øresund.
Billede af Frederik 3.Frederik III ville have hævn
Det gav den slags bitterhed, der kan arves, så Christian IVs søn, Frederik III, ville have hævn. Da han mange år senere opdagede, at den svenske konge, Karl X Gustav, var svækket på grund af problemer i en krig mod Polen, erklærede han krig mod Sverige. Frederik III vidste ikke, at han kom til at gøre Karl en tjeneste. For nu kunne svenskekongen undgå nederlag i Polen ved at afbryde krigen med henvisning til, at hans tilstedeværelse var påkrævet i Danmark. Og hans held fulgte med. For havene i Danmark frøs til is, bare de så ham, og den svenske hær kunne derfor vade direkte fra Jylland til Fyn – og videre over Langeland og Lolland-Falster til Sjælland. Så stod han foran København, og Danmark var kaput. Men stormagterne sagde Time-Out. De ønskede ikke, at svenskekongen skulle regere Norden og have magt over gebyrtaksterne i Øresund, så de tvang fredsforhandlinger i gang. Det blev til:
​

Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark så: Skåne, Halland (nu permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt visse norske områder. Det var hårde betingelser, og den danske rigshofmester sukkede, da han skulle underskrive: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter, og derfor fik vi i 1660 Freden i København, der betød, at Danmark fik Bornholm tilbage mod at aflevere de skånske slotte og herregårde, som kongen af Danmark ejede.

Picture af maleri af generobringen af Skåne
Danmarks kong Chr. V gør klar til at generobre Skåne og bliver smidt ud
Forsvenskning
Skåne var altså nu svensk, og man skulle tro, at svenskerne ville være rare ved deres nye landsmænd, når de havde kæmpet så hårdt for at få dem, men nej. Der blev sat en benhård forsvensknings-kampagne i gang. Og man kunne roligt regne med at dø, hvis man opførte sig den mindste smule dansk. Modstandsfolk blev straffet hårdere end alle andre forbrydere. De fik hamret en pæl op i numsen, hele vejen op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne de stå der og dø langsomt og pinefuldt til skræk og advarsel for alle danskvenlige. Svenskerne brændte byer af og henrettede skåninge for et godt dansk ord. Det gav kongen i Danmark god grund til at forsøge at erobre Skåne tilbage for at frelse sine gamle landsmænd. For Roskildefreden sagde, at Skåne skulle forblive et land, og det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske i stedet for til den danske konge. Det var derfor ulovligt at tvinge dem til at blive svenske, og det var i øvrigt også ulovligt at myrde dem. Danmark mente, at Sverige havde brudt aftalen, og så var der krig, 

Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.

Skånske Krige
I 1675 gik Christian V i land i Skåne for at få sin gamle landsdel tilbage. Det gik fint i et år, for danskerne var i overtal. Men det viste sig, at svenskerne var stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største krigsmassakre i danmarkshistorien. Og her nævnes det altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det så ikke var så slemt.
Forsvenskningen fortsatte i Skåne. Og brutaliteten. 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal næsten halveret. Tusinder var flygtet til Danmark. Og så gjorde den danske konge et nyt forsøg. Men efter Slaget ved Helsingborg i 1710 måtte kongen krybe tilbage igen efter et næsten lige så blodigt resultat som i Lund. Siden har den danske konge aldrig forsøgt at tage Skåne tilbage.
​
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er såmænd Tordenskjold, helt i Danmark, skurk i Sverige.

Gustaviansk tid: Udvandring

Picture af Gustav 3.Gustav 3. moderniserede Sverige
Efter krigene tog Gustav 3. magten i Sverige. Han var den første konge, der beskæftigede sig med andet end at gå i krig. Han moderniserede landet og lagde kimen til den storindustri, som Sverige kom til at bygge sin velstand på. Men han udviklede også kunst og musik.
Skåne var langt fra magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 km mod nord, og han ænsede dem knapt. Skåne blev ikke anset som en rigtig del af det svenske rige, mere som en koloni. Der var derfor surt i Skåne, mens resten af Sverige trivedes. Sult og nød tvang mange til at udvandre. En tredjedel af den million svenskere, der udvandrede til Amerika, kom fra Skåne. Desuden var der opbygget et dansker-had i Skåne, fordi befolkningen efterhånden var svensk. Så det, der kunne have været en givtig handelspartner på den anden side af sundet, var en fjende. Og selv om der var fred i Sverige, så var der masser af ufred i Skåne med lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var svært at hitte rede i, for folk lignede trods alt hinanden. Det sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede mod, at Sverige ville tvangsrekruttere soldater i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte flere end 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.

Nutid: Velfærdssamfund

Picture af kranKockumskranen var symbol på Malmø som industriby
​Midten af 1800-tallet gav efterhånden håb for Skåne. Det blev nemmere at handle med Danmark. Man blev venligere stemt, og driftige erhvervsfolk fik industri til Malmø, som fik brug for masser af fødevarer, og dem var skånske bønder gode til at trylle frem. Byen blev et kraftcenter og et fodfæste for Socialdemokratiet, som fik lagt mange arbejdspladser her. Velfærdsstaten begyndte at rulle sig ud. Befolkningstallet steg. Malmø blev en storby, og en 138 meter høj Kockumkran blev sat op i havnen og kunne ses fra København som en påmindelse om, at svenskerne var langt foran os - og det var de i mange år. Også Skånes romantiske landbrug blev slæbt med ind i de moderne tider og var snart et af verdens mest effektive - på linje med det danske. Der var nærmest uendelig efterspørgsel, desuden kunne Skåne levere vinterhvede i enorme mængder til produktion af vodka i Åhus. Og alt blev godt.
Sverige drog fordel af, at det kunne holde sig neutralt under begge verdenskrige, så landet var intakt, da krigen sluttede. Under 2. verdenskrig bragte Skåne stor berømmelse til Danmark, fordi de tog imod danske jøder, som danske fiskere sejlede over Øresund. Danskere har fået meget ære for den indsats, mens skåningene nok mener, at der godt kunne være faldet lidt af til dem. der tog imod dem.
​Efter krigen blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, baseret storindustri og landets mange naturressourcer: energi fra floderne, tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning.

Øresundsregionen

Billede af ØresundsbroenDejlig bro, men sæt nu prisen ned, foto Øresundsbron
Danmark og Skåne har aldrig været tættere nu efter 400 års adskillelse. Der er sat mange initiativer i gang for at udvikle Øresundsregionen, og mange havde store forventninger til, at Øresundsforbindelsen ville hive Sjælland og Skåne sammen. Selv om det i mange år var et stort spørgsmålstegn, hvad broen skulle bruges til. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen svarede, da han blev spurgt, at han godt kunne finde på at tage til Malmø, hvis der var en god film i biografen. Hvorefter alle tænkte, at det ville blive en ret dyr billet, da turen over broen t/r ville koste 1000 kroner. Det hjalp lidt, at flere end 22.000 danskere flyttede til Skåne. Men broens kapacitet er langt fra udnyttet, og mange presser på for billigere brotakster, fordi de vanvittige priser forhindrer, at man kan udnytte regionens potentialet, Den danske gebyrpolitik er ved at adskille Skåne fra Danmark, ligesom den gjorde det i 1400-tallet.

Senest var Skåne stærkt udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Dertil kommer, at Sverige generelt ikke lukkede landet ned som i Danmark i 2020. Man kunne tage til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil Danmark lukkede grænsen, hvilket mange anså som et dødsstød for Øresundsregionen som vækstcenter. Men nu er grænsen åben igen, og så må vi se, hvad næste kapitel i vores fælles historie vil indeholde.

Læs beskrivelse af skauninge her​

Er du glad for guiden, kan du støtte den på MobilePay på tlf. +45 20216673
​

Vigtige årstal i Skåne

100:   Bebyggelse ved Lund med hedensk tempel
811:   Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870:   Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980:   Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonge-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinderne får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
​

Videre til andre fakta:
Skauninge, Natur, Mad og Fakta

Eller tilbage til Skånes hovedmenu


​

Den bedste guide til Skåne

Hvis du bliver glad for guiden, kan du støtte via MobilePay på tlf. 20216673