Skånes historie
Når Turen går til Skåne, får man langt mere ud af det, hvis man kender lidt historie, bare det værste af den. Og der er nok at tage af: Vikinger, Ærkebisper, Konger og krige, fra dansk til svensk, gønger og velfærdsstat.
Se de enkelte byers historie i deres afsnit. Se også Årstals-liste nederst.
Se de enkelte byers historie i deres afsnit. Se også Årstals-liste nederst.
Skånes historie er en trist fortælling, som det hedder på et mindesmærke: Om ét folk med én tro, der ikke kunne få lov at bo under ét tag. For Skåne var pæredansk, men svenskerne ville eje det. Det endte i tårer og blod, indtil vi nu lever lykkeligt side om side til vore dages ende.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Når en nutids-dansker kigger på et danmarkskort, virker det jo meget logisk, at Skåne er en del af Sverige, for det ligger jo derovre på den anden side af Sundet sammen med resten af Sverige. Den logik skyldes, at vi i dag er landkrabber med kubik i blodet. Men engang var vi et søfarende folk, vi havde saltvand i årene, og vi orienterede os kun mod vand.
Vi boede langs kysterne, så vi kunne fiske aftensmaden. Ind i landet kom vi sjældent, for der var tæt skov og farlige dyr. Herind drog kun dristige mænd for at jage, og de skyndte sig hjem bagefter. Hvis man skulle rejse eller transportere noget rundt i riget, eller fra by til by, så måtte man sejle. Og så ser landkortet jo ganske anderledes ud. For så er Skåne slet ikke adskilt fra Sjælland, nej, så er det Øresund, der samler de to regioner. Som en lang våd motorvej fra Helsingør til Dragør, med afkørsler til både Sjælland og Skåne. Derimod var dengang adskilt fra Sverige af de enorme skove i nord, som var ufremkommelige. Altså, var Skåne i mange tusinde år en naturlig del af Danmark, også rent geografisk.
Vidste du, at der kun var få byer inde i landet dengang. Det var tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og i Skåne: Lund.
Når en nutids-dansker kigger på et danmarkskort, virker det jo meget logisk, at Skåne er en del af Sverige, for det ligger jo derovre på den anden side af Sundet sammen med resten af Sverige. Den logik skyldes, at vi i dag er landkrabber med kubik i blodet. Men engang var vi et søfarende folk, vi havde saltvand i årene, og vi orienterede os kun mod vand.
Vi boede langs kysterne, så vi kunne fiske aftensmaden. Ind i landet kom vi sjældent, for der var tæt skov og farlige dyr. Herind drog kun dristige mænd for at jage, og de skyndte sig hjem bagefter. Hvis man skulle rejse eller transportere noget rundt i riget, eller fra by til by, så måtte man sejle. Og så ser landkortet jo ganske anderledes ud. For så er Skåne slet ikke adskilt fra Sjælland, nej, så er det Øresund, der samler de to regioner. Som en lang våd motorvej fra Helsingør til Dragør, med afkørsler til både Sjælland og Skåne. Derimod var dengang adskilt fra Sverige af de enorme skove i nord, som var ufremkommelige. Altså, var Skåne i mange tusinde år en naturlig del af Danmark, også rent geografisk.
Vidste du, at der kun var få byer inde i landet dengang. Det var tingsteder eller religiøse centre som: Ringsted, Viborg og i Skåne: Lund.
Vikingetiden: Sild er godt
Engang kunne man nærmest skovle sild op af Øresund, og det gav penge i kassen
At danske konger allerede i vikingetiden regnede Skåne for en vigtig del af Danmark, kan man se ved, at Harald Blåtand, der var konge indtil 985, anlagde en trelleborg i Skåne for at forsvare sin skånske besiddelse. De danske konger gik gerne i krig for Skåne.
Skåne var nemlig langt fra ligegyldig for den danske økonomi. Alle danske børn lærer i dag, at Danmark blev et rigt land i middelalderen på grund af sild. Der var så mange, at man nærmest kunne skovle dem op af Øresund. Men man glemmer ofte at fortælle, at det faktisk var Skåne, der havde hovedrollen i sildeeventyret. Det var ved Skåneøre, nu Skanör, man fangede flest sild, og her blev de saltet, lagret og solgt til eksport. Sildene gik som varmt brød, især til katolske lande for her spiste man danske sild under fasten. Silden beskæftigede 70.000 på det højeste. Så mange var vi slet ikke, men da sild lugter af penge, kom der arbejdskraft op fra hele Europa, der ville have en bid af kagen, som altså var en sild.
Skåne var nemlig langt fra ligegyldig for den danske økonomi. Alle danske børn lærer i dag, at Danmark blev et rigt land i middelalderen på grund af sild. Der var så mange, at man nærmest kunne skovle dem op af Øresund. Men man glemmer ofte at fortælle, at det faktisk var Skåne, der havde hovedrollen i sildeeventyret. Det var ved Skåneøre, nu Skanör, man fangede flest sild, og her blev de saltet, lagret og solgt til eksport. Sildene gik som varmt brød, især til katolske lande for her spiste man danske sild under fasten. Silden beskæftigede 70.000 på det højeste. Så mange var vi slet ikke, men da sild lugter af penge, kom der arbejdskraft op fra hele Europa, der ville have en bid af kagen, som altså var en sild.
Middelalder: Lund i centrum
Paven gjorde Lund til religiøst centrum
Silden betød, at Danmark fik råd til at vokse. Og det gjorde Norden så mægtigt og vigtig, at paven udpegede Lund som Nordens religiøse centrum med en vaskeægte ærkebiskop. Før lå det i Tyskland.
Og ikke nok med det. Efterhånden som driftige danskere i Danmark opdagede, at Skåne var lidt federe, flyttede de derover og byggede slotte og herregårde, og snart var Skåne den rigeste del af Danmark.
Jylland var et uvejsomt fattigt vildnis. Fyn var en fin have, og Sjælland var god nok, men Skåne var bedst. I midten lå den danske hovedstad, København, men Malmø var ligeså vigtig. En konge som Frederik 2 (1534-1588) opholdt sig mere i Malmø end i København.
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne havde ladet os være i fred, men det kunne de ikke. De ville have Skåne. ikke så meget for de fede jorde, men fordi de ville have lov at sejle gratis gennem Øresund, så de ikke skulle betale told for at komme ind i Østersøen. For Øresundstolden var det værste, de vidste. Og det kommer vi til nu:
Og ikke nok med det. Efterhånden som driftige danskere i Danmark opdagede, at Skåne var lidt federe, flyttede de derover og byggede slotte og herregårde, og snart var Skåne den rigeste del af Danmark.
Jylland var et uvejsomt fattigt vildnis. Fyn var en fin have, og Sjælland var god nok, men Skåne var bedst. I midten lå den danske hovedstad, København, men Malmø var ligeså vigtig. En konge som Frederik 2 (1534-1588) opholdt sig mere i Malmø end i København.
Det hele var perfekt, hvis bare svenskerne havde ladet os være i fred, men det kunne de ikke. De ville have Skåne. ikke så meget for de fede jorde, men fordi de ville have lov at sejle gratis gennem Øresund, så de ikke skulle betale told for at komme ind i Østersøen. For Øresundstolden var det værste, de vidste. Og det kommer vi til nu:
Bliver du glad for guiden, kan du give drikkepenge på Mobilepay tlf. +45 20216673
Renaissancen: Øresundstolden
Smukke Kronborg var lidt skyld i det hele
Svenskerne ville erobre Skåne for at slippe for den danske gebyrpolitik, navnlig Øresundstolden.
Tolden blev indført i 1429 af Erik 7. Han havde brug for indtægter, som han selv kunne råd over. For før enevælden skulle kongen altid bede Rigsrådet om penge, og de kunne godt være lidt nærige. Så Erik lagde told på skibe, der ville sejle gennem Øresund. Det ville mange, for der var et rigt handelsliv langs Østersøens kyster. Men først skulle de altså flås af danske toldere, og det var alle rasende over, men mest svenskerne, der med en vis ret var stødte over at skulle betale for at kunne sejle komme hjem til sig selv. Men Danmark gav ingen fripas. Derimod udbyggede vi Kronborg til et hypermoderne slot med kanoner, der kunne beskyde skibe, hvis de stak af fra tolderne. Og på den anden side havde vi fæstningen i Helsingborg, der kunne skyde fra den side. Det var ikke til at slippe uden om den told. Og den gav så mange penge, at alle danske konger vendte det døve øre til, når de svenske konger brokkede sig. Spændingerne voksede, og snart var der krig.
Tolden blev indført i 1429 af Erik 7. Han havde brug for indtægter, som han selv kunne råd over. For før enevælden skulle kongen altid bede Rigsrådet om penge, og de kunne godt være lidt nærige. Så Erik lagde told på skibe, der ville sejle gennem Øresund. Det ville mange, for der var et rigt handelsliv langs Østersøens kyster. Men først skulle de altså flås af danske toldere, og det var alle rasende over, men mest svenskerne, der med en vis ret var stødte over at skulle betale for at kunne sejle komme hjem til sig selv. Men Danmark gav ingen fripas. Derimod udbyggede vi Kronborg til et hypermoderne slot med kanoner, der kunne beskyde skibe, hvis de stak af fra tolderne. Og på den anden side havde vi fæstningen i Helsingborg, der kunne skyde fra den side. Det var ikke til at slippe uden om den told. Og den gav så mange penge, at alle danske konger vendte det døve øre til, når de svenske konger brokkede sig. Spændingerne voksede, og snart var der krig.
Krigsårene: Farvel til Skåne
Ørestundstolden gav krige med navne som Nordiske Syvårskrig (1563-70), Kalmarkrigen (1611-13), Torstensson-krigen (1643-1645), Gustavkrigene (1657-60), Skånske Krig (1675-79) og til sidst Store Nordiske Krig (1700-1721). Blodige krige, der lagde byer øde og marker brændt af. I visse slag døde så mange, at ligvæske fra massegravene sivede ned og forgiftede grundvandet, så selv om man overlevede krigen, kunne man bagefter dø af at drikke resterne af faldne soldater. Efter hver krig kom en fred, og det var ved Freden i Roskilde i 1658, at Danmark mistede Skåne, og Skåne mistede os. Men før den, var der Freden i Brømsebro i 1645, og den skal lige med for at forstå det hele.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's sædvanlige uduelighed. Han havde tabt rigets penge på krige i Tyskland, og dem ville han indhente ved at skrue op for tolden i Øresund. Derfor meldte svenskerne krig og vandt. Krigen blev opkaldt efter den svenske general Torstensson, som besatte Jylland. Fredsaftalen blev indgået i 1645. Danmark afstod Gotland og Halland (i 30 år). Sverige fik toldfrihed i Øresund.
Freden i Brømsebro afsluttede Torstensson-krigen, som skyldtes Christian IV's sædvanlige uduelighed. Han havde tabt rigets penge på krige i Tyskland, og dem ville han indhente ved at skrue op for tolden i Øresund. Derfor meldte svenskerne krig og vandt. Krigen blev opkaldt efter den svenske general Torstensson, som besatte Jylland. Fredsaftalen blev indgået i 1645. Danmark afstod Gotland og Halland (i 30 år). Sverige fik toldfrihed i Øresund.
Frederik III ville have hævn
Det gav den slags bitterhed, som kan arves, og ganske rigtig ville Christian IVs søn, Frederik III, have hævn, så snart han så sit snit til det. Da han vurderede, at svenske Karl X Gustav var svækket af en krig i Polen, erklærede Frederik krig mod Sverige. Frederik III vidste ikke, at han gjorde Karl en tjeneste, for det gav ham en undskyldning for at forlade Polen, hvor han var ved at tabe. Og sådan var han heldig hele vejen igennem. For da svenskekongen kom op til Jylland, frøs havene til is, så han med hele den svenske hær kunne spadsere over isen til Fyn – videre over Langeland og Lolland-Falster til Sjælland. Og pludselig var Karl i København, og Danmark var kaput. Stormagterne var dog ikke interesserede i, at svenskekongen skulle regere hele Norden og have eneret på tolden i Øresund, så de tvang en fred igennem, som sikrede, at Danmark kunne overleve.
Det blev til:
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark: Skåne, Halland (permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt nogle norske områder. Det var hårdt, og da den danske rigshofmester skulle underskrive, sukkede han: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var nu heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter og truede igen Danmark med udslettelse, og det blev igen kun forhindret ved, at stormagterne greb ind, og i 1660 fik vi så Freden i København. Den gav Danmark Bornholm tilbage, men til gengæld skulle vi aflevere en masse slotte og herregårde i Skåne, som kongen af Danmark havde ejet, selv om Skåne ikke længere var dansk.
Det blev til:
Freden i Roskilde i 1658
Her afstod Danmark: Skåne, Halland (permanent), Blekinge, Hven og Bornholm samt nogle norske områder. Det var hårdt, og da den danske rigshofmester skulle underskrive, sukkede han: "Gid jeg ikke kunne skrive". Men svenskekongen var nu heller ikke tilfreds, så han lavede ballade igen få år efter og truede igen Danmark med udslettelse, og det blev igen kun forhindret ved, at stormagterne greb ind, og i 1660 fik vi så Freden i København. Den gav Danmark Bornholm tilbage, men til gengæld skulle vi aflevere en masse slotte og herregårde i Skåne, som kongen af Danmark havde ejet, selv om Skåne ikke længere var dansk.
Danmarks kong Chr. V gør klar til at generobre Skåne og bliver smidt ud
Benhård forsvenskning
Skåne var nu svensk, og man skulle tro, at svenskerne ville være rare ved deres nye landsmænd, som de havde kæmpet så hårdt for at få, men nej. De iværksatte en benhård forsvensknings-kampagne. Og i de næste mange årtier kunne man roligt regne med at dø, hvis man opførte sig bare den mindste smule dansk eller danskvenlig. Samarbejde med danskere blev straffet hårdere end drab: Modstandsfolk fik hamret en pæl op i numsen, op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne man stå der og dø pinefuldt til skræk og advarsel for andre danskervenlige skåninge. Svenskerne brændte de danske byer af og henrettede skåninge for et godt dansk ord. Derfor mente kongen af Danmark, at han var i sin gode ret til at få Skåne tilbage. For i følge Roskildefreden skulle Skåne forblive et land, og det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske konge. Derfor var det ulovligt at tvinge dem til at blive svenske, og det var i øvrigt også ulovligt at myrde dem. Så, Sverige havde brudt aftalen, og så var der krig,
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V (1646–1699) i land i Skåne. I et års tid gik tilbageerobringen fint, for danskerne var i overtal. Men svenskerne var stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største massakre i danmarkshistorien (her nævnes altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det var bedre).
Forsvenskningen fortsatte i Skåne med fornyet styrke, og danskere blev udryddet. 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal halveret. Derfor ville den danske konge gøre et nyt forsøg for at få landet tilbage. Krig begyndte igen, men efter Slaget ved Helsingborg i 1710 måtte danskerne krybe tilbage efter ekstreme tabstal.
Siden har ingen dansk konge forsøgt at få Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er Tordenskjold, en helt i Danmark, en skurk i Sverige.
Skåne var nu svensk, og man skulle tro, at svenskerne ville være rare ved deres nye landsmænd, som de havde kæmpet så hårdt for at få, men nej. De iværksatte en benhård forsvensknings-kampagne. Og i de næste mange årtier kunne man roligt regne med at dø, hvis man opførte sig bare den mindste smule dansk eller danskvenlig. Samarbejde med danskere blev straffet hårdere end drab: Modstandsfolk fik hamret en pæl op i numsen, op langs rygraden og ud ved halsen. Pælen blev sat i jorden, og så kunne man stå der og dø pinefuldt til skræk og advarsel for andre danskervenlige skåninge. Svenskerne brændte de danske byer af og henrettede skåninge for et godt dansk ord. Derfor mente kongen af Danmark, at han var i sin gode ret til at få Skåne tilbage. For i følge Roskildefreden skulle Skåne forblive et land, og det skånske folk måtte leve som før, bare de svor troskab til den svenske konge. Derfor var det ulovligt at tvinge dem til at blive svenske, og det var i øvrigt også ulovligt at myrde dem. Så, Sverige havde brudt aftalen, og så var der krig,
Vidste du, at den berømte roman Gøngehøvdingen handler om modstandsbevægelsen mod den svenske besættelse af Sjælland. Læs mere under Sjovt at Vide.
Skånske Krige
I 1675 gik Christian V (1646–1699) i land i Skåne. I et års tid gik tilbageerobringen fint, for danskerne var i overtal. Men svenskerne var stærkere, og vi måtte tage benene på nakken efter Slaget ved Lund i 1676, hvor 9000 danskere mistede livet - den største massakre i danmarkshistorien (her nævnes altid, at det ikke var rigtige danskere, men tyske lejesoldater, som om det var bedre).
Forsvenskningen fortsatte i Skåne med fornyet styrke, og danskere blev udryddet. 20 år efter Roskildefreden var Skånes indbyggertal halveret. Derfor ville den danske konge gøre et nyt forsøg for at få landet tilbage. Krig begyndte igen, men efter Slaget ved Helsingborg i 1710 måtte danskerne krybe tilbage efter ekstreme tabstal.
Siden har ingen dansk konge forsøgt at få Skåne tilbage.
Vidste du, at svenskerne har historier om en grusom dansk pirat. Han hed Peter Wessel, og jo, det er Tordenskjold, en helt i Danmark, en skurk i Sverige.
Gustaviansk tid: Udvandring
Gustav 3. moderniserede Sverige
Efter krigene kom Gustav III (1746-1792) til magten i Sverige som første svenskekonge, der beskæftigede sig med andet end krig. Han moderniserede landet og lagde kimen til den storindustri, som Sverige kom til at bygge sin velstand på. Han udviklede også kunst og musik.
Det anede man ikke i Skåne, for her var man langt fra magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 km mod nord og ænsede dem ikke. Skåne blev nærmest anset som en koloni. Så der var surt i Skåne, mens resten af Sverige trivedes. Sult og nød tvang skåninge til at udvandre. En tredjedel af de svenskere, der udvandrede til Amerika, var fra Skåne.
Forholdet til Danmark var også skidt, for befolkningen var efterhånden indoktrineret til at være dansker-hadere. Og i årtier var der slet ingen trafik på tværs af Øresund. Og selv om der var fred i Sverige, var der masser af ufred i Skåne med lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var ofte ret svært at hitte rede i, for folk lignede trods alt hinanden. Sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede imod, at Sverige ville tvangsrekruttere bønder i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Det anede man ikke i Skåne, for her var man langt fra magtens centrum. Før kunne de kigge over til deres konge, nu sad han 500 km mod nord og ænsede dem ikke. Skåne blev nærmest anset som en koloni. Så der var surt i Skåne, mens resten af Sverige trivedes. Sult og nød tvang skåninge til at udvandre. En tredjedel af de svenskere, der udvandrede til Amerika, var fra Skåne.
Forholdet til Danmark var også skidt, for befolkningen var efterhånden indoktrineret til at være dansker-hadere. Og i årtier var der slet ingen trafik på tværs af Øresund. Og selv om der var fred i Sverige, var der masser af ufred i Skåne med lokale oprør mod svenskere, mod danskere, mod alle mulige. Det var ofte ret svært at hitte rede i, for folk lignede trods alt hinanden. Sidste blodbad fandt sted i Klågerup i 1811. 1500 bønder protesterede imod, at Sverige ville tvangsrekruttere bønder i Skåne. Den svenske hær angreb bønderne og dræbte 100. Andre blev halshugget (20) eller pisket (74) på Stortorget i Malmø den 4. november.
Nutid: Velfærdssamfund
Kockumskranen var symbol på Malmø
Midten af 1800-tallet gav håb for Skåne. Der kom vejen igennem de tætte skove, og det blev tilladt at handle lidt med Danmark. Driftige erhvervsfolk fik industri til Malmø, og byen blev et kraftcenter og et fodfæste for Socialdemokratiet, som fik lagt mange arbejdspladser her.
Det rige Sverige havde brug for fødevarer, og dem kunne skånske bønder trylle frem. Velfærdsstaten rullede sig ud. Befolkningstallet steg. Malmø blev igen en storby, og den 138 meter høje Kockumkran i havnen kunne ses fra København som tegn på, at svenskerne var langt foran os - og det var de i ret mange år. Skånes landbrug blev moderne og et af verdens mest effektive. Der var en uendelig efterspørgsel, og uden for sæson leverede de skånske bønder vinterhvede til produktion af -vodka i Åhus. Der var drøn på.
Sverige var intakt efter verdenskrigene, fordi landet havde været neutralt. Men under 2. verdenskrig var der livlig trafik over Øresund, når danske fiskere sejlede danske jøder over Øresund til Skåne. Danskere fik meget ære for den indsats, men skåningene mener nok, at der burde være faldet lidt af til dem, det var trods alt dem, der tog imod dem.
Men sådan er livet så uretfærdigt. Efter verdenskrigene blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, med storindustri og naturressourcer: energi fra floder, tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning.
Det rige Sverige havde brug for fødevarer, og dem kunne skånske bønder trylle frem. Velfærdsstaten rullede sig ud. Befolkningstallet steg. Malmø blev igen en storby, og den 138 meter høje Kockumkran i havnen kunne ses fra København som tegn på, at svenskerne var langt foran os - og det var de i ret mange år. Skånes landbrug blev moderne og et af verdens mest effektive. Der var en uendelig efterspørgsel, og uden for sæson leverede de skånske bønder vinterhvede til produktion af -vodka i Åhus. Der var drøn på.
Sverige var intakt efter verdenskrigene, fordi landet havde været neutralt. Men under 2. verdenskrig var der livlig trafik over Øresund, når danske fiskere sejlede danske jøder over Øresund til Skåne. Danskere fik meget ære for den indsats, men skåningene mener nok, at der burde være faldet lidt af til dem, det var trods alt dem, der tog imod dem.
Men sådan er livet så uretfærdigt. Efter verdenskrigene blev Skåne en del af det moderne velfærdssamfund, folkhjemmet, som Sverige udviklede, med storindustri og naturressourcer: energi fra floder, tømmer, metaller kombineret med know-how fra en veluddannet befolkning.
Øresundsregionen
Dejlig bro, men sæt nu prisen ned, foto Øresundsbron
Danmark og Skåne har aldrig været tættere nu, efter 400 års adskillelse. Der er sat mange initiativer i gang for at udvikle Øresundsregionen, og mange havde især store forventninger til Øresundsforbindelsen. Selv om det i mange år var et stående spørgsmål, hvad broen skulle bruges til. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen svarede, at han godt kunne finde på at tage til Malmø, hvis der var en god film i biografen derovre. Hvorefter alle tænkte, at det ville blive en dyr billet, da turen over broen t/r koster 1000 kroner. Men så flyttede flere end 22.000 danskere over broen, og det gav pendlerkort, der var til at betale. Men broens kapacitet er langt fra udnyttet, og mange presser på for billigere brotakster.
Den danske gebyrpolitik adskiller igen Skåne fra Danmark.
Som alle andre steder var Skåne udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Men her lukkede man ikke ned som i Danmark i 2020. Danskere kunne under det meste af pandemien tage til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil Danmark lukkede grænsen, hvilket mange anså som dødsstødet for Øresundsregionen som vækstcenter. Men nu er grænsen åben igen, og vi har glemt, at Sverige klarede sig ligeså godt som Danmark uden at lukke butikken.
I dag er Skånes største udfordring den massive indvandring, som er gået voldsomt ud over Malmø, læs mere under Skauninge.
I 2024 kom Skåne, og især Malmø i internationalt søgelys, da byen var vært for det internationale Melodi Grand Prix. Samme år som Sverige kom med i Nato.
Den danske gebyrpolitik adskiller igen Skåne fra Danmark.
Som alle andre steder var Skåne udfordret af Corona-pandemien, ikke mindst fordi Skåne er et af de tættest befolkede områder i Sverige. Men her lukkede man ikke ned som i Danmark i 2020. Danskere kunne under det meste af pandemien tage til Skåne og gå på cafe, mens alt var lukket i Danmark. Indtil Danmark lukkede grænsen, hvilket mange anså som dødsstødet for Øresundsregionen som vækstcenter. Men nu er grænsen åben igen, og vi har glemt, at Sverige klarede sig ligeså godt som Danmark uden at lukke butikken.
I dag er Skånes største udfordring den massive indvandring, som er gået voldsomt ud over Malmø, læs mere under Skauninge.
I 2024 kom Skåne, og især Malmø i internationalt søgelys, da byen var vært for det internationale Melodi Grand Prix. Samme år som Sverige kom med i Nato.
Er du glad for guiden, kan du støtte den på MobilePay på tlf. +45 20216673
Vigtige årstal i Skåne
100: Bebyggelse ved Lund med hedensk tempel
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonger-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinder får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
2022: Sverige genåbner efter coronaen.
2024: Malmø afholder Europæisk Melodi Grand Prix
811: Skåne nævnes i skrift som en del af Danmark
870: Rejseskildring bekræfter, at Skåne tilhører Danmark.
980: Harald Blåtand grundlægger første by i Skåne, Lund
1085: Helsingborg nævnes som købstad for første gang
1103: Paven gør Lund til ærkebispesæde for Norden.
1104: Nordens første ærkebiskop, Asser, bispevies
1145: Domkirken i Lund står færdig
1315: Kärnan opføres i Helsingborg som Nordens højeste bygning.
1425: Domkirken i Lund får astronomisk ur
1437: Malmø får byvåben af Erik af Pommern
1518: Jørgen Kock bliver dansk møntmester og borgmester i Malmø
1525: Skånes bønder gør oprør mod adlen
1530: Malmøhus etableres
1576: Tycho Brahe får Hven og Kullen som len af den danske konge
1645: Ved Freden i Brømsebro beholdt Danmark Skåne, men tabte Halland
1654: Hven flyttes administrativt fra Birkerød til Skåne
1658: Ved Freden i Roskilde mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
1660: Ved Freden i København får Danmark Bornholm tilbage.
1668: Universitetet i Lund indvies
1675: Skånske Krig begynder med sejr til Danmark
1670: Blodbadet i Lund afslutter krigen med nederlag til Danmark.
1700: Store Nordiske Krig starter. Danmark besætter Skåne
1710: Nederlag ved Helsingborg. Danmark taber igen.
1810: Jean Baptiste Bernadotte bliver Sveriges konge.
1866: Riksdagen oprettes.
1903: Baltisk Udstilling i Malmø
1914: Trekonger-mødet finder sted i Malmø
1917: Alkohol rationeres
1921: Kvinder får stemmeret.
1950: Gustav 6. Adolf bliver konge
1954: Systembolagets grundlægges
1958: Malmø afholder VM i fodbold
1973: Ved Gustav 6. Adolfs død overdrages Sofiero til Helsingborg
1973: Carl 16. Gustaf bliver konge
1974: Kongemagtens politiske indflydelse fjernes
1986: Olof Palme myrdes
1995: Sverige i EU
1998; Malmø Universitet oprettes
2000: Øresundsbron indvies
2005: Torsoen i Malmø er nu Sveriges højeste bygning
2005: Kronprinsesse Victoria indvier Tycho Brahe Museet
2015: Malmø modtager 165.000 flygtninge
2016: Skåne fik sin første hertug, siden kong Gustav VI Adolf
2016: Svenske kongepar møder pave Francis i Lund
2020: Sverige rammes af Corona-pandemien, og grænsen til Danmark lukkes.
2022: Sverige genåbner efter coronaen.
2024: Malmø afholder Europæisk Melodi Grand Prix